Indlæser...
Nyheder 112

Biograf i retten efter liftulykke

En kørestolsbruger trækker BioCity i retten efter uheld

22:42, 31. jul 2010 | Ritzau /Nyheder

Direktøren for Nordisk Film Biografer, der ejer BioCity, forsvarer biografen. (Foto: Jens Dresling)
Direktøren for Nordisk Film Biografer, der ejer BioCity, forsvarer biografen. (Foto: Jens Dresling) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det er i sig selv besværligt nok at være kørestolsbruger. Men i BioCity i Odense Banegård Center skulle det være en smal sag at være biografgænger. Her skal man nemlig blot spørge billetpersonalet om hjælp til at blive fragtet op i biografsalene ved hjælp af kørestolsliften. Det reklamerer BioCity i hvert fald med på deres hjemmeside.

Men helt så let gik det ikke, da en kørestolsbruger i oktober sidste år skulle have hjælp. Det skriver Fyens Stiftstidende søndag.

Liften var nemlig defekt, og det betød, at kørestolen røg ud af trappeliften og ned ad trapperne. Sikkerhedsramperne var skæve, og den ene rampe kunne ikke føres op i køreposition, fremgår det af anklageskriftet.

Under den hårde medfart flænsede kørestolsbrugeren sit tøj, ødelagde kørestolen og slog sit hoved så voldsomt, at han efterfølgende måtte på sygehuset og syes med 20 sting.

Nordisk Film Biografer A/S, der ejer BioCity, er nu blevet tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og den 26. august afgør retten i Odense, om biografen skal have en bøde for manglende vedligeholdelse.

Administrerende direktør i Nordisk Film Biografer John Tønnes mener, at biografen har sin ryg fri.

- Liftene blev godkendt få uger inden ulykken, og jeg kan fremvise en blank tilsynsrapport, siger han.

Annonce