Indlæser...
Nyheder 112

Muskelhunde ødelægger for millioner

Boligforening er magtesløs og frustreret over, at politiet ikke fjerner muskelhunde fra lejligheder i Aalborg Øst. Hundene har for nyligt ødelagt en lejlighed for en kvart million kroner

22:46, 31. jul 2010 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Amstaff-hunde ødelægger for millioner i Nordjylland. (Akrivfoto: Toke Hage) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Frustrationen lyser derfor ud af Poul Birger Lund, formand for Lejerbos afdeling på Skallerupvej i Aalborg Øst. Og frustrationen retter sig især mod Nordjyllands Politi.

- Inden for det seneste halve år har vi modtaget mellem 50-60 klager over muskelhunde i boligforeningen. Klagerne går på, at hundene løber frit rundt og gør beboerne utrygge, og så larmer de, siger Poul Birger Lund til NORDJYSKE Medier.

Han anslår, at der er 30-35 muskelhunde i afdelingens 216 lejemål, og han var overbevist om, at politiet med den nye hundelov i hånden ville kunne gøre noget ved generne, men han er blevet skuffet.

- Politiet siger, at det ikke kan gøre noget, fordi det ikke er i stand til at se, om hundene er ulovlige muskelhunde eller ej, så det kommer ikke, siger en meget frustreret Poul Birger Lund.

Poul Birger Lund fortæller, at afdelingen jævnligt er i kontakt med nærpolitiet på grund af de mange klager over ulovlige hunde, og at Nordjyllands Politi har optaget rapport om et særligt grelt tilfælde, hvor 10 muskelhunde, en voksen og ni hvalpe, af racen Amstaff mere eller mindre passede sig selv i en af afdelingens lejligheder, som de splittede ad.

- Andre steder rykker politiet ud og siger "haps" og fjerner ulovlige hunde, men ikke i Aalborg, og nu står vi med en regning på 250.000 til renovering af lejligheden, fordi hundene ikke blev fjernet, siger Poul Birger Lund.

Ifølge Poul Birger Lund er hvalpene i dag 14 uger gamle og dermed fra april, og politiet kan derfor kræve hundene aflivet. Essensen af hundeloven er nemlig, at politiet kan kræve hunde af 13 forskellige racer heriblandt Amstaff, aflivet, hvis de er født, overdraget eller solgt efter 17. marts 2010.

- Men politiet gør ikke noget, så vi føler os magtesløse lige nu, siger Poul Birger Lund.

Men kampen fortsætter:

- De beboere, der har kamphunde herude, tror åbenbart, at det er en fristat for kamphunde, og de opfører sig, som de vil uden at tage hensyn til andre. Men vi skal vise dem, at det ikke er en fristat, og vi går efter samtlige, der har ulovlige kamphunde, raser Poul Birger Lund.

Lørdag var det ikke muligt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi. På vagtcentralen er der dog ikke umiddelbart nogen, der kender til nogen rapport om muskelhunde på Skallerupvej.

Annonce