Indlæser...

Anklaget designer hædret af prins Henrik

Tiltalt for at lade au pair knokle 14 timer i døgnet

18:23, 24. aug 2010 | Af Karen Bro og Peter Mørch

Her får den tiltalte kvinde i sagen overrakt en hædersbevisning af prins Henrik. (Foto: Lars Henrik Laursen)
Her får den tiltalte kvinde i sagen overrakt en hædersbevisning af prins Henrik. (Foto: Lars Henrik Laursen) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Nu kan du køre som en kongelig Prins Henrik: Nu kan du køre som en kongelig

Annonce

Den kendte danske designer, der onsdag sidder tiltalt i retten for at misbruge sin au pair-pige, blev for nogle år siden hædret af prins Henrik.

Hun modtog Kong Frederik IX’s hæderspris for fortjenstfuldt eksportarbejde. Den fornemme pris står i skærende kontrast til de anklager, der nu møder designeren og hendes mand.

Parret, der er bosat i whiskybæltet nord for København, er anklaget forat lade deres au pair-pige slide 14 timer i døgnet.

Det kendte designerpar, der frem til retssagener beskyttet af et navneforbud, har ifølge anklagerne mod dem ladet den thailandske pige slide 14 timer dagligt i hjemmet i Vedbæk tilbage i 2004 og 2005.

Derudover skulle au pair-pigen hjælpe med oprydning på mandens lagersalg i Nordsjælland.

Ifølge reglerne for au-pair-ordningen må pigerne kun lave let husligt arbejde i tre-fem timer om dagen.

Formelt er designerparret anklaget for brud på udlændingeloven, som au-pair-pige-ordningen hører under.

Sagen kører onsdag eftermiddag ved Retten i Helsingør.

Annonce