Indlæser...

Dommer tager pas fra Klaus Riskær

Sø- og Handelsretten reagerer på finansmandens udlandsrejser med en kendelse om at inddrage passet

12:24, 25. aug 2010 | John Mynderup

Annonce

  • Oversæt / Translate
Klaus Riskær Pedersen er ved kendelse frataget sit pas. Nu er det afleveret til Sø- og Handelsretten i København. Her er manden fotograferet foran Vestre Fængsel. (Foto: Torben Stroyer) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Den fallerede finansmand og straffeafsoner Klaus Riskær Pedersen har måtte aflevere sit pas til skifteretsafdelingen i Sø- og Handelsretten i København.

Det er dommer Torben Kuld Hansen fra Sø- og Handelsretten I København, der netop har afsagt en kendelse, hvorefter Riskær indtil videre er uden pas. Baggrunden for at fratage Riskær passet, er, at finansmanden under sin afsoning i statsfængslet Sønder Omme både har været i England og på Ibizia, og det må en afsoner ikke uden udtrykkelig tilladelse, og den havde Riskær hverken søgt eller fået.

Det var kurator, advokat Peter Krarup i Klaus Riskær Pedersens personlige konkursbo, der for måneder siden kom på sporet af, at Riskær var rejst ud af Danmark uden tilladelsde. I en redegørelse til Sø- og Handelsretten nævnte kurator, advokat Peter Krarup, at han fra flere kilder havde fået oplyst og bekræftet følgende:

at skyldneren (Riskær, red.) i forbindelse med udgang fra fængslet ved flere lejligheder har været i England og så sent som ultimo juni/primo juli 2010 har været på Ibizia, hvor konkursboet gennem et selskab er ejer af en fast ejendom.

Ifølge kurator skulle udrejsen efter det oplyste været sket via Hamburg Lufthavn, hvor skylderen har foretaget check-in ved anvendelse af sit kørekort.

Kendelsen fra Sø- og Handelsretten indeholder intet om at tage kørekortet fra Riskær.

Annonce