Indlæser...

Bandt konen til radiator

En 50-årig mand fra Nordjylland tvang sin kone til at skrive et afskedsbrev og bandt hende til en radiator

14:25, 03. sep 2010 | Jan Søgaard

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En 50-årig mand er varetægtsfængslet ved retten i Hjørring, sigtet for vold og frihedsberøvelse mod sin hustru, skriver nordjyske.dk.

Ifølge sigtelsen har han bidt konen, truet og slået hende, men detaljerne holdes hemmelige, fordi retten har nedlagt referatforbud.

Opgøret skete på parrets bopæl ved Østervrå i Vendsyssel.

Den 50-årige sigtes også for at have truet konen med en riffel og bundet hende til en radiator. Han affyrede riflen to gange, skriver nordjyske.dk.

Det ene skud ramte konens bærbare computer, det andet blev affyret ned i gulvet tæt på hendes fødder.

Den 50-årige erkender sig delvist skyldig og er fængslet til 24. september.

Annonce