Indlæser...

Dømt for at stjæle våben fra militæret

To mænd på 21 og 22 år idømt 15 måneders ubetinget fængsel for tyveri fra Aalborg Kaserner

12:30, 09. sep 2010 | Marie Nørgaard

Det var et gevær af denne type - M/95 - som de to soldater forsøgte at stjæle fra Aalborg Kaserner i maj måned. (Foto: Forsvaret)
Det var et gevær af denne type - M/95 - som de to soldater forsøgte at stjæle fra Aalborg Kaserner i maj måned. (Foto: Forsvaret) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Abderrahim Kazhaze og Ismail Alnoumeiri blev onsdag kendt skyldige i tyveri af militærvåben fra Aalborg Kaserner, hvor de begge gjorde tjeneste. De var henholdsvis værnepligtig og sergent. Tyveriet skete i maj i år. Begge har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i maj. Det skriver Nordjyske.dk.

Våbentyveriet skete efter en øvelse, der for den enes vedkommende afsluttede værnepligten, den anden havde været med i sin egenskab af leder af øvelsen.

Gemte geværet i buskads

Med sig på øvelsen havde de haft deres tjenestevåben - et såkaldt M/95 gevær. De glemte blot at aflevere et af våbnene, som reglerne ellers foreskriver, men tog det istedet med ud i den enes bil og kørte fra kasernens område og gemte geværet i et buskads.

- Begge de dømte nægtede sig skyldige i tyveri af våbnet og derfor også i overtrædelse af den militære straffelov. De hævder, at de fandt geværet i den enes bil, og at de ikke ved, hvordan det er havnet der, fortæller anklager for Forsvarets Auditørkorps, Ida Kjærgaard, til Nordjyske.dk.

Den milde paragraf

Den forklaring godtog retten dog ikke, og de to blev dømt efter den milde paragraf for tyveri af militære våben, og for overtrædelse af den militære straffelov.

Minimumsstraffen er 12 måneders ubetinget fængsel.

Begge ankede straks dommen.

Annonce