I over en time jagtede den tungt bevæbnede Anders Behring Breivik de
skrækslagne børn og unge rundt på øen Utøya.
Iskoldt og nådesløst skød han de ubevæbnede og forsvarsløse unge. En efter en. En ulige kamp.
Men da Delta-gruppen gik i land fra hurtiggående både, blev magtbalancen hurtigt forrykket.
I stedet for børn og unge på flugt stod Anders Breivik pludselig over for toptrænede politifolk med hævede automatvåben, skudsikre veste og hjelme med visir.
Læs også: Desperat Breivik bluffer
Alle sammen på vej direkte imod ham.
- Vi råbte for at få hans opmærksomhed, har indsatsleder Håvard Gåsbakk tidligere fortalt.
Anders Breivik smider sine våben allerede, inden Delta-folkene når frem til ham. Alligevel er han millisekunder fra at få en kugle gennem hjernebarken som så mange af hans ofre.
Hans ammunitionsvest ligner fra afstand en bombevest, men politifolkene tog chancen og anholdt ham i live.
Læs også: Norsk massemorder skriver tale i sin celle
Aktionen vækker beundring. Også i udlandet. 61 minutter fra alarm til anholdelse imponerer nemlig.
- Hvis det her var sket i London, ville det have taget mere end en time at få en SAS-enhed derhen, siger sikkerhedseksperten John O’Conner, der er tidligere chef hos Scotland Yard til VG.
- Det ville tage dem timer at komme ind.
Læs også: Dansk læge: Breivik er egnet til straf
Den norske justitsminister, Knut Storberget, var hurtigt efter aktionen ude at rose elite-holdet for deres professionalisme og mod.
- Jeg takker beredskabstroppen. De er vore helte. Blandt mange helte, der har hjulpet godt til med at begrænse tragedien i fredags, står disse i absolut første række, sagde han til norsk TV2.
