Tre døde. Op mod 40 savnede. 70 sårede.
Sådan tegner situationen omkring den italienske krydstogt-katastrofe sig søndag morgen - mere end et døgn efter, at luksuslineren, Costa Concordia, stødte på grund og slog et åbent sår i skroget, så vandet kunne fosse ind.
Derudover er lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters bekymrede for, at skibets brændstof kan slippe ud i havet. Tanken var fuld, da Costa Concordia kun to en halv time før katastrofe-grundstødningen satte fra kaj i havnebyen Civitavecchia uden for Rom.
Redningsarbejdet fortsætter
Uvished og kaos fik passagerer til at gå i panik. Nogle sprang overbord,
andre massede på for at komme først til redningsbådene, mens andre desperat
stjal redningsveste fra andre.
LÆS OGSÅ: Se også: Passager: Folk tog hinandens redningsveste
Flere og flere beretninger fra tragedien ud for den toscanske kyst kommer frem, mens redningsarbejdet ufortrødent fortsætter.
Kaptajnen, Francesco Schettino, 52, der flygtede fra det kæntrede Costa Concordia før passagererne er anholdt, mistænkt for uagtsomt manddrab og for stik imod alle regler at have forladt det kæntrende skib før passagererne. Imens fortsatte luksuslinerens pianist ifølge italienske medier længe med at spille for de rædselsslagne gæster, indtil han ikke længere turde at blive ombord. Han kastede sig angiveligt i havet og svømmede i land på den lille ø, Giglio.
Besætning kunne ikke italiensk
Tidligt søndag morgen fandt redningsfolk to et sydkoreansk nygift ægtepar
på bryllupsrejse, der stadig var i live, ombord på skibe, har italienske
medier oplyst.
LÆS OGSÅ: Se også: Asiatisk par fundet i live på luksusliner
De tre mennesker, der er bekræftet omkomne, er to franske turister og et besætningsmedlem fra Peru.
Ifølge flere passagerer var besætningsmedlemmerne, hvoraf flest var af asiatisk oprindelse, dårlige til at håndtere nødsituationen. De færreste kunne tale italiensk og reagerede langsomt, da katastrofen var indtruffet.
LÆS OGSÅ: Se også: Passagerer dårligt forberedt på Costa-katastrofe
Stjal redningsveste
Paniktilstandene fik de ombordværende til i desperation at stjæle
redningsveste fra hinanden og i en nærmest blodtørstig kamp at mase sig
foran de andre ned i redningsbådene. Flere af dem var umulige at få af
skibet.
Ifølge kystvagten ligger Costa Concordia i øjeblikket på 30 meter dybt vand. Dykkere leder både efter overlevende og den sorte boks, men det er en farefuld aktion, da de seneste meldinger lyder på, at skibet kan rykke sig fra den sandbanke, det ligger på.
Costa Crocieres præsident Gianni Ororato har fortalt, at kaptajen 'udførte en manøvre som skulle beskytte både gæster og besætning', men manøvren blev 'kompliceret da skibet pludselig vippede'. Kaptajnen har selv oplyst, at de farlige klipper, der skar hul i skroget, ikke var indtegnet på hans søkort.
LÆS OGSÅ: Se også: Kystvagt: Kursen var alt for tæt på kysten og Se også: Passagerer dårligt forberedt på Costa-katastrofe og Se også: Kaptajn: Klippeskæret var ikke på kortet
Danske navigationseksperter ryster på hovedet af, at et toptunet, moderne krydstogtskib kunne komme så galt af sted.
LÆS OGSÅ: Se også: Skibseksperter: Fuldstændig vanvittigt og Se også: Søfartschef: Menneskelig fejl bag forlis
Skibet er bygget i 2004-2005 og har kostet 450 millioner euro (knap 3,5 milliarder kroner, red.).
