Persondata politik

5000 soldater skal jage krigsherren Kony

Fire lande går sammen i jagten på den forhadte Joseph Kony, som anklages for forbrydelser i Afrika

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Jorden brænder mere og mere under den afrikanske militsleder Joseph Kony, som er blevet berygtet over hele verden efter en dokumentarfilm på internettet.

Sådan lyder budskabet fra Uganda, som nu stiller sig i spidsen for en hærstyrke fra fire forskellige lande, der skal finde og fange den forhadte krigsherre.

- Vi skaber en brigade på 5000 topper, hvor chefen leveres af Uganda, siger den ugandiske forsvarsminister Crispus Kiyonga.

USA har allerede sendt 100 såkaldte militærrådgivere, der skal hjælpe til i jagten på Kony. Men der kræves mere international assistance, lyder det fra Uganda.

- Vi har stadig brug for mere hjælp, fordi disse soldater bevæger sig over stor afstand, og det meste af tiden til fods. Hvis vi får en luftbåren kapacitet, vil det gøre det hele meget hurtigere, tilføjer Crispus Kiyonga.

Joseph Kony er havnet i det internationale søgelys efter en 30 minutter lang dokumentarfilm "Kony2012", som på kort tid er blevet set af knapt 80 millioner mennesker på YouTube

Filmen er en del af en kampagne, som har til formål at sætte militslederens forbrydelser på dagsordenen og bringe ham for en international domstol og er iværksat af non-profit organisationen Invisible Children.

Kony står i spidsen for bevægelsen Lord's Resistance Army (LRA), som har utallige bestialske gerninger på samvittigheden.

Den ofte stofpåvirkede guerillahær rekrutterer angiveligt ofte børnesoldater og kidnapper unge piger som sexslaver.

I 2005 blev Kony og hans cirka 300 mand store hær drevet ud af det nordlige Uganda efter at have terroriseret lokalsamfund i årtier.

Ud over Uganda bidrager Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo også til den nye hærstyrke på 5000 mand.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik