Persondata politik

14-årig pige mobbet inden selvmord

En 14-årig engelsk skoleelev, der hængte sig i sit soveværelse, blev mobbet op til sin død, fortæller vennerne

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Jade Stringer fra Manchester-området i England blev kun 14 år.

Lørdag døde hun efter at have hængt sig på sit værelse, skriver Daily Mail.

Hendes far fandt hende bevidstløs på værelset om eftermiddagen seks dage tidligere og forsøgte forgæves at genoplive hende. Hun genvandt aldrig bevidstheden.

Hun blev i al hast kørt på hospitalet, hvor hun afgik ved døden efter næsten en uge i respirator.

Hendes venner og veninder står nu frem og fortæller, hvordan skolemobning kan have presset hende til selvmord.

'Hun blev mobbet af flere personer,' skriver én af hendes venner ifølge Daily Mail på Twitter.

Ifølge Manchester Evening News havde faren også taget hendes mobiltelefon kort inden, han fandt hende hængt.

Sorg på nettet
- Episoden bliver ikke betragtet som mistænkelig, og vi leder ikke efter nogen i relation til episoden, siger en polititalsmand ifølge Daily Mail og tilføjer:

- Politiet undersøger dog omstændighederne, der ledte op til episoden.

Chokerede og sorgfulde beskeder flyder ud på Twitter og Facebook, skriver Manchester Evening News.

Hendes ven Kelsea Bennett skriver:

'Jeg er så chokeret og kan ikke fatte, at det er sket. Det er mærkeligt, at jeg altid hører om den her slags ting i nyhederne, men aldrig tænkte at det ville ske for nogen, jeg kender så godt.'

Callum Clough, der går på den samme skole som Jade Stringer gjorde, skriver, at hans 'tårer og tanker er hos dig og din familie.'

'RIP Jade Stringer. Vi vil savne dig. Fantastiske pige,' skriver Marina Hodson.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik