Persondata politik

PET modtog panserraket ved indkøbscenter i Rødovre

En skudklar panserværnsraket blev leveret til en PET-agent ved Rødovre Centrum sammen med en automatriffel

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Det var tunge militære våben fra eks-Jugoslavien, som den svenske gangster Paul Mardirossian, 'Hingsten', leverede til en undercover agent fra Politiets Efterretningstjeneste i den tro, at PET-agenten var terrorist fra den colombianske terror-organisation FARC.

Våbnene blev leveret som en vareprøve til 'FARC-terroristen' af to svenske forretningsfolk på parkeringspladsen ved indkøbscentret Rødovre Centrum på Tårnvej i Rødovre den 7. april sidste år. Overdragelsen blev hemmeligt overvåget af PET, så intet gik galt.

Svenskerne var, ifølge politiet, mellemmænd i handlen mellem 'Hingsten' og FARC, der skulle betale en stor ladning våben med over 150 kilo kokain til Paul Mardirossian.

Panserbrydende våben
ekstrabladet.dk kan i dag oplyse, at det ene våben var et skudklart raketstyr, et 'Zolja' M80, designet i 1970´erne i Jugoslavien og flittigt brugt under borgerkrigen på Balkan. Det er et tre kilo tungt rekylfrit anti-tank våben med en 64 mm raket, der kan trænge igennem 30 centimeter panser.

Da PET-agenten fik overdraget M80´eren i Rødovre var raketstyret pakket ind i kraftig plastic og skjult i en Samsonite sportstaske.

Det andet våben var en Zastava M-70 automatriffel, bygget efter den berømte sovjetiske Kalashnikov AK-47 angrebsriffel. Det er et våben i kaliber 7,62 mm gange 39 mm, der kan affyre 620 skud i minuttet med en rækkevidde på godt 400 meter. Riflen var også helt almindelig under den jugoslaviske borgerkrig.

Se også: Læs også: Han får 20 år efter våbenhandel i Rødovre

Dansk politi kræver nu mellemmændene LR, der fyldte 48 år i dag, og den 33-årige DB udleveret fra Sverige til retsforfølgning i Danmark.

'Offer for agentoperation'
De to svenskere stritter imod udlevering til Danmark, hvor de risikerer flere års fængsel for våbenhandlen.

LR hævder, at han er blevet offer for en agentoperation, der har fremprovokeret en forbrydelse, og dét er ulovligt i Sverige.

- Vi mener, at der er foregået en provokation i denne sag. Det er grunden til, at vi modsætter os en udlevering, siger forsvarsadvokat Lars Ahlstedt til Ritzau.

En dansk domstol har dog godkendt PET-operationen.

LR og DB sidder nu varetægtsfængslet i Stockholm og Helsingborg, men ventes udleveret til Danmark indenfor cirka 30 dage.

Se også: Læs også: PET afslører globale kriminelle på stribe

LR har drevet et IT-firma, som tilsyneladende nu er lukket, mens DB ejer et solcenter og et firma, der plejer biler, erfarer ekstrabladet.dk.

Overvåget af PET
Bortset fra færdselsbøder er forretningsfolkene ukendte hos svensk politi. Under den kommende retssag skal PET´s undercover agent antagelig afhøres som vidne bag lukkede døre. Men efter hvad ekstrabladet.dk erfarer, så blev hele våbenoverdragelsen i Rødovre også videoovervåget af PET.

Se også: Læs også: Gangstere holdt topmøde i København

PET samarbejdede med amerikanske DEA, Drug Enforcement Administration, om operationen, der varede mere end et år, og foregik i Panama, Spanien og Danmark. Ifølge DEA havde Paul Mardirossian forbindelse til våbenhandlere i Østeuropa og Rusland, og han var i stand til at levere store mængder automatrifler, raketstyr, håndvåben og ammunition til den colombianske guerilla.

DEA bildte 'Hingsten' ind, at våbnene skulle bruges til at angribe en amerikansk militærbase i Colombia.

Betalingen skulle ske i kokain, og under et møde i Panama viste DEA´s undercover agenter ham 50 kilo kokain, der var en del af betalingen.

20 dage efter våbenoverdragelsen i Rødovre blev Paul Mardirossian, der er kendt restauratør i jetset miljøet i Stockholm, anholdt i Panama og udleveret til USA, hvor han har tilstået.

Han har 'handlet' med anklagemyndigheden og den 26. juni får han sin dom, der bliver på mindst 20 års fængsel.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik