En kvinde har fået livsfarlige kvæstelser efter et frontalsammenstød med et
hus sent tirsdag aften.
- Hun har svære skader på bækken og ben samt nogle indre kvæstelser, der gør, at vi betegner hendes tilstand som i livsfare, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Ulykken skete lidt over 22, da kvinden alene i bilen bragede ind i et hus på vestbygade i Haverslev syd for Støvring.
Årsagen til ulykken er endnu ukendt, men politiet har mistanke om, at hun kan have været spirituspåvirket, da der lå tomme flasker i bilen.
- Derfor får vi udtaget blodprøve, siger vagtchefen.
Kvinden er blevet fragtet på skadestue i Aalborg.
Ulykken blev anmeldt klokken 22.12.
Ifølge politiets oplysninger var ingen andre indblandet i ulykken.
