Persondata politik

Spritalarm på vejene:10.000 kører dagligt med alkohol i blodet

Sommer er højsæson for spritkørsel - op mod 100 danskere dræbes og lemlæstes i de næste par måneder i trafikken som følge af spontan-druk

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Den røde advarselslampe bør blinke ekstra stærkt hos de mange danskere, der i sommermånederne bevæger sig rundt i biltrafikken. Højsæsonen er nemlig lige begyndt, hvis man tager afsæt i de seneste års statistikker for antal ulykker med dræbte og hårdt kvæstede, der er blevet ofre for spritbilisters hærgen på vejene.

I perioden fra 2006-2010 er der sket i alt 570 af disse ulykker i månederne juni, juli og august. Til sammenligning er antallet af ulykker med spirituspåvirkede bilister i januar måned på under 100 i den samme femårige periode.

– Danskerne er tilbøjelige til at drikke for meget i flere spontane sammenhænge om sommeren. Mange falder oftere for fristelsen for lige at drikke en genstand ekstra, mens grillen tændes, og hyggestunden bliver længere end oprindeligt planlagt, vurderer Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik.

Dobbelt så mange
Pernille Ehlers mener dermed ikke, at danskerne drikker mere i sommerperioden end i julemåneden. Heller ikke selv om december ifølge statistikken fra Rådet for Sikker Trafik er den måned med næst-færrest spritrelaterede dødsulykker (efter januar) i perioden fra 2006-2010.

LÆS OGSÅ: Danmarks værste spritbilist: Taget igen

– En stor del af forklaringen er, at vi ofte ved eller på forhånd tager stilling til, om vi skal være berusede, når vi deltager i sammenkomster i juletiden, siger Pernille Ehlers.

Inger Marie Bernhoft fra Danmarks Tekniske Universitet har forsket i spritbilisme i mere end tre årtier. Igennem alle disse år har hun adskillige gange vurderet og analyseret såkaldte vejkantundersøgelser.

LÆS OGSÅ: Melder sine venner, hvis de kører sprit

– Selv om vi desværre oplever disse markante stigninger i antallet af spritrelaterede trafikulykker om sommeren, så skal vi huske at holde det op imod, at der var dobbelt så mange spritbilister på vejene i midten af 80'erne, påpeger Inger Marie Bernhoft.

Nedsat promille duede ikke
Da promillegrænsen blev nedsat fra 0,8 til 0,5 i Danmark i 1998, førte det ikke umiddelbart til færre spritrelaterede ulykker.

– Undersøgelser fra udlandet viser, at det, at folk nu i højere grad bryder tabuet og tør tale om spritbilisme, har den mest positive effekt. Det skaber holdningsændringer og forståelse for, hvor farligt det er at blande alkohol og kørsel, siger Inger Marie Bernhoft.

LÆS OGSÅ: Sprit-vanvid: Dårligt politisk håndværk

10.000 danskere kører dagligt med en promille over de tilladte 0,5. Det viser flere såkaldte vejkantundersøgelser foretaget af Danmarks Tekniske Universitet. Af de 10.000 daglige spritbilister tager politiet kun de 30, når man deler det totale antal i 2011 på 10.829 med 365 dage.

Læs meget mere i Dagens Ekstra Bladet, hvor du også kan møde Benjamin, som mistede sine forældre, da en spribilist kørte frontalt ind i dem.


Tvungne kurser afskrækker

Samtidig med indførelse af hårdere straffe i september 2005 blev det også pålagt alle, der dømmes for spritbilisme, at deltage i et såkaldt Alkohol- og Trafikkursus. Her lærer deltagerne bl.a. om alkohols hastige påvirkning af kroppen – både på kort og langt sigt. Ifølge leder af færdselsafdelingen ved Østjyllands Politi, Kristian Thomsen, har de hårdere straffe ikke umiddelbart haft en mærkbar effekt på antallet af spritbilister.

– Det er faktisk næsten umuligt at sige med sikkerhed, fordi antallet af spritbilister, der afsløres, selvfølgelig også afhænger af, hvor mange ressourcer vi bruger, siger Kristian Thomsen og fortsætter:

– Men ifølge underretninger fra de forskellige regioner har de tvungne Alkohol- og Trafikkurser gjort ondt på spritbilisterne. Vi har mange beretninger om kursister, der søger kurser langt væk fra deres egen region for ikke at blive opdaget af venner eller bekendte.

Alkohol- og Trafikkurserne løber over fire gange to en halv time og koster 2500 kroner pr deltager.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik