En 20-årig og en 22-mand kørte i nat ved 01.52 tiden ræs på Vigerslev Alle i
Valby. Men i krydset ved Ramsingsvej gik det helt galt for de to unge mænd.
Dermed indgår de i en kedelig ulykkesstatistik fra i går over voldsomme
ulykker på de danske veje.
Læs også: Se også: Ny motorvejsulykke: Tilstand uvis
Læs mere: Se også: Motorvejstragedie: Derfor gik det galt
Dør med det samme
- De to unge mænd mister kontrollen over bilen - sikkert på grund af den høje
fart, og kører ind i et træ. Den 20-årige mand dør umiddelbart med det
samme, men den 22-årige bringes til Traumecenteret på Riget, oplyser Finn
Mortensen fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk.
Den 22-årige, som ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger var fører af bilen, fik blandt andet kraniebrud og døde efterfølgende af sine kvæstelser på Rigshospitalets traumeafdeling.
Personbilen ramte først en el-mast og efterfølgende et træ. Bilen var så ødelagt, at den skulle løftes med kran.
Området var spærret af i flere timer efter ulykken og politiet skal nu finde ud af, hvad der præcist skete. Blandt andet skal de afhøre de stærkt chokerede vidner, der så ulykken ske.
Ved du noget? Tip os på 1224 (Koster alm. SMS-takst)
