Persondata politik
112

Amagermanden til søn: Der er alt at vinde

Politiet kræver ny dom til Amagermanden. I dag stilles Marcel Lychau Hansen for retten, tiltalt for at tilskynde sønnen til at begå voldtægt og plante faderens sæd

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Han er nu begyndt at afsone sin dom på livsvarigt fængsel i Anstalten ved Herstedvester, og Amagermanden kan ikke straffes hårdere.

Men i dag kræver Københavns politi alligevel, at den 46-årige Marcel Lychau Hansen får en ekstra fængselsstraf for ’sædplanen’, hvor han forsøgte at få sin 24-årige søn til at voldtage en tilfældig kvinde og plante faderens sæd på offeret.

Se også: Læs også: Her er begrundelsen for fængsel på livstid

Voldtægten skulle bevise, at Marcel Lychau Hansen var uskyldig, fordi den ’rigtige’ Amagermand slog til igen, mens Marcel Lychau Hansen sad varetægtsfængslet.

’Sædplanen’ blev afsløret, fordi Amagermandens svigerdatter fandt udsmuglede breve og gummidutter med Marcels Lychau Hansens sæd i sønnens skab i hjemmet i Skævinge og gik til politiet.

Amagermanden er nu tiltalt for forsøg på at tilskynde sønnen til at begå en voldtægt:

– Min dreng, det er lige nu, at du skal slå til. Elsker dig, og der er alt at vinde denne gang, så prøv at gøre alt, som står i din magt,’ skrev Marcel Lychau Hansen i et af de 10 små breve, som han smuglede ud af Vestre Fængsel til sønnen.

Se også: Læs også: Amagermandens søn dømt: - Jeg købte smykkerne på Christiania

Han skrev også, ifølge anklageskriftet:

– Hvis du slår en eller anden ned og bruger mit DNA, så kommer jeg ud, det er helt sikkert.

Selv om Amagermanden allerede er dømt til livstid, har politiet besluttet at rejse den nye straffesag, fordi ’sædplanen’ er udtryk for en iskold kynisme.

Marcel Lychau Hansen var tilsyneladende parat til at ofre en tilfældig kvinde i forsøget på at blive frifundet for to kvindemord, det ene et sexmord, det andet et rovmord, og seks voldtægter og grove sexovergreb.

Se også: TV: Pårørende hånede Marcel i retten

Marcel Lychau Hansen nægter sig skyldig i ’sædplanen’, men har ikke villet tale med politiet. Derfor ved ingen endnu, hvordan han vil forsvare sig, når retssagen starter mandag morgen i Københavns Byret.

– Sagen viser, hvor langt han i vores øjne er parat til at gå. Derfor har vi rejst sagen af principielle årsager, og en dom kan også få betydning, når det engang skal vurderes, om han kan prøveløslades eller få udgange fra fængslet, siger drabschef Jens Møller, Københavns politi.

Marcel Lychau Hansen blev flyttet fra Vestre Fængsel til Anstalten ved Herstedvester efter at han opgav at anke livstidsdommen. Ifølge oplysninger til ekstrabladet.dk, så sidder Amagermanden på den særligt sikrede afdeling på Herstedvester, hvor han så småt er begyndt at vænne sig til livet bag tremmer.

Tidligere har han valgt frivillig isolation, men han er nu begyndt at have fællesskab med de andre fanger.

Fakta om 'sædplanen'

Den 16. december sidste år, fire dage før Marcel Lychau Hansen idømtes livstid for to mord og seks voldtægter og sexovergreb, fandt politiet 10 udsmuglede breve med instrukser til sønnen og ni gummidutter, afklippede fingre fra gummihandsker, med Amagermandens sæd.

I sønnens hjem lå også en pose med 86 sølvsmykker, der var røvet af Amagermanden under den fire-dobbelte voldtægt mod to 14-årige, en 15-årig og en 23-årig i en villa på Ingolfs Allé, Amager, i oktober 1995.

Den 24-årige søn blev 24. maj idømt 60 dages betinget fængsel for hæleri af smykkerne, som sønnen vidste stammede fra faderens voldtægt.

Sønnen slipper straffrit for medvirken til ’sædplanen’, fordi det ikke er forbudt for nærmeste familie til en tiltalt at fuske med beviserne i en straffesag.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik