To nordmænd er nu anholdt og sigtet for at have krænket en kun syvårig pige
seksuelt ved en Skt. Hans fest i aftes i det naturskønne område ved Lagunen
Fiskesø mellem Hals og Hou i Nordjylland, hvor hun var til bålfest med sine
forældre.
Det oplyser Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Læs også: Se også: Syvårig seksuelt krænket til bålfest
Nordmænd kender hinanden
Der er tale om en 32-årig og en 33-årig mand. Den 33-årige har været
anholdt siden i aftes, hvor den lille pige fra Aalborg selv udpegede ham som
gerningsmand.
Kort før klokken 23 blev pigen overfaldet og krænket seksuelt, da hun forlod sin familie for at tisse i et krat.
Læs også: Se også: Nordmand fremstilles for overgreb på pige
De to norske statsborgere, som ifølge politiet kender hinanden, har angiveligt ikke begået seksuelt overgreb i sammen.
- Jeg kan sige, at de kender hinanden, og at det ikke er sådan, at de har gjort det her i forening, siger Karsten Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til ekstrabladet.dk.
32-årig mødte selv op på politistationen
Grundlovsforhøret af de to mænd skal nu kaste lys over, hvordan mændene er
involveret i sexkrænkelsen, som skete sent lørdag ved Lagunen Fiskesø.
- Klokken 10 retter yderligere en norsk statsborger henvendelse til politigården i Aalborg. Han er 32 år og har været til stede ude ved Lagunen Fiskesø i aftes og giver nogle oplysninger til politiet, som gør, at vi har foretaget anholdelse af ham. Det har givet grundlag for, at han også skal fremstilles i grundlovsforhør.
- Hvad er det for oplysninger?
- Det er oplysninger, som gør, at vi siger til ham: 'Nu er du anholdt, og du bliver fremstillet i den sag, svarer en ikke videre meddelsom vagtchef, der dog bekræfter, at politiet ikke havde kontakt til den senest anholdte i aftes.
- Betyder det, at der har været nogle uoverensstemmelser i de to mænds forklaringer hver især, som gør, at I ikke køber den 32-åriges forklaring?
- Det betyder, at to personer bliver fremstillet i sagen.
Anden kønslig omgang
- Er det den samme sigtelse?
- Det er det. Ved grundlovsforhøret skal vi have endelig klarlagt, hvad der er op og ned i sagen.
Nordjyllands Politi har forud for grundlovsforhøret ikke ønsket uddybe, hvad der er mere konkret er overgået pigen, men oplyser, at det drejer sig om anden kønslig omgang end samleje.
- Vi har noteret det som anden kønslig omgang med barn, sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen tidligere lørdag til ekstrabladet.dk.
ekstrabladet.dk følger sagen...
Ved du noget? Tip os på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk
