KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): Det får ingen betydning for hans afsoning
i Anstalten ved Herstedvester. Marcel Lychau Hansen havde da næsten også kun
et skuldertræk til overs for den dom, som Københavns Byret netop har afsagt
over ham.
Og så alligevel ikke.
- Det er helt hen i vejret, udbrød han fra sin plads midt i retten, mens han rystede let på hovedet, over domsmandsrettens skyldig-kendelse og forklaring på dommen, som netop er blevet afsagt.
Læs også: Marcel: Det er mit dna
Her blev Amagermanden kendt skyldig i anklagerne om at forsøge at opfordre sønnen til at begå voldtægt på et tilfældigt offer og plante falske dna-beviser for at forsøge at dokumentere sin uskyld i den omfattende sag om adskillige voldtægter, røverier og drab.
Læs også: Her er Marcels desperate mini-breve
Dommerne lagde vægt på typen af tekniske beviser i form af gummidutter og teksterne i de fundne breve.
Marcel Hansen blev efter dommen ført ud af lokalet mens han gentog sin udtalelse også henvendt til sin forsvarer Jakob Lund Poulsen:
- Det er jo helt hen i vejret, repeterede han.
Skyldig-kendelsen får rent praktisk ingen betydning for hans livstidsdom, som han nu afsoner i det lukkede fængsel på Vestegnen.
