Persondata politik

Gymnasiedrenge sigtes i sexvideo-sag

De skal stilles til regnskab, lyder det fra politiet. De to 3.g'ere nægter sig skyldige

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

To 3.g'ere fra Gammel Hellerup Gymnasium skulle i dag have modtaget deres eksamensbeviser og sammen med de andre nyudklækkede studenter være fejret ved skolens translokation.

I stedet kan de nu se frem til at blive sigtet for angiveligt at have blæst en sex-video op på en storskærm for mellem 400 og 500 mennesker på en morgensamling i midten af maj.

Nordsjællands Politi oplyser til ekstrabladet.dk, at drengene nu bliver sigtet i sagen, som dermed kan ende med at få langt mere alvorlige konsekvenser for de to 3.g-drenge end at gå glip af translokation og en studenterfest, som rektor har udelukket dem fra.

Læs også: Se også: Elev: Sex-video var pissesjov

Sex til morgensamlingen
Videosex-skandalen rullede for fuld udblæsning, da historien om sexvideoen i slutningen af maj slap ud til pressen.

Sexvideoen bestod ifølge ekstrabladet.dks oplysninger af to sammenklippede sexscener, hvor to af skolens mandlige elever dyrker sex med indtil videre ukendte kvinder.

Læs også: Se også: 3.G-drengs underliv sløret - men ikke pigens og Se også: Advokat om elev-sexfilm: Det er strafbart

Ansvarsfordelingen skal vurderes
Hvordan sigtelsen konkret lyder, afviser Nordsjællands Politi i dag at fortælle. I slutningen af maj lød det dog fra vagtchef Michael Gaml, at man undersøgte 'mulig blufærdigkrænkelse'. Læs også: Se også: Politiet går ind sag i om Gymnasie-sexskandale

I dag siger Mogens Steen Mogensen, politikommissær ved Nordsjællands Politi, og leder af den lokale efterforskning af sexvideosagen ved lokalpolitiet i Gentofte, til ekstrabladet.dk:

- Hvad de (to 3.g'ere, red.) bliver sigtet for, skal de først selv have at vide. De skal have præsenteret de kolde facts, og så skal vi have vurderet ansvarsfordelingen for at kaste sådan noget op på en storskærm. Vi vurderer, at de har stået for enden af fødekæden og nu skal stilles til regnskab for det.

- Det betyder ikke, at det ender med dom eller noget andet, hvor anstødeligt det end måtte være, men vi er ved at aftale et møde og en afhøring af de mennesker med deres forsvarsadvokat, uddyber politikommissæren.

Kendt forsvarsadvokat
De nybagte studenter er repræsenteret af den kendte danske forsvarsadvokat Henrik Stagetorn. Han har endnu ikke hørt om sigtelsen, men har talt med sine unge klienter:

- De nægter sig skyldige, siger Henrik Stagetorn, som ellers ikke har mange kommentarer til sagen, til ekstrabladet.dk.

Han mener dog, at det var for meget af det gode, at Gammel Hellerup Gymnasiums rektor valgte at udelukke gymnasieeleverne fra deres translokation og 'de skolerelaterede' studenterfester:

Urimelig fest-udelukkelse
- Det er ikke helt rimeligt. Jeg tror, man har haft behov for at vise noget action fra gymnasiets side, siger Henrik Stagetorn til ekstrabladet.dk.

- Det har de ikke haft det så godt med?

- Næh, det har de ikke. Men det, der har været afgørende for dem, var, at de kunne få fuldført deres eksamen. Det har været hovedmålet, siger Stagetorn.

Anmelder føler sig forulempet
Ifølge Mogens Steen Mogensen baserer politiets efterforskning og anklagemyndighedens kommende sigtelse sig på en politianmeldelse mod drengene.

- Der er en, der har følt sig forulempet.

- Er det én, der er med på videoen?

- Det vil jeg ikke sige. Potentielt kunne vi have fået 4-500 anmeldelser, hvor de tilstedeværende efter egen optik kunne have følt sig stødt. Men det er ikke tilfældet. Der er én, der har følt, at det her var for meget.

Læs også: Se også: Rektor dropper politianmeldelse efter sex-video

Mogens Steen Mogensen oplyser til ekstrabladet.dk, at 3.g'erne forventes sigtet og afhørt, inden nogen af parterne går på ferie. Det gør Henrik Stagetorn eget udsagn 18. juli.

Ved du noget? Så giv os et tip på sms/mms 1224 ((alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Sexvideoen stammer fra flere episoder

Ifølge ekstrabladet.dks oplysninger stammer sexvideoens to klip fra to forskellige episoder.

I det ene, der er optaget på denne vinters studietur til Val Thorens, har en elev fra 3.T. sex med en lokal ung kvinde. De falder dog begge i søvn, fordi de er for berusede.

Det andet klip er optaget gennem en rude og viser en 18-årig elev fra Hellerup, der dyrker sex med den yngre elev fra et andet gymnasium.


Rektor: Det var ingen sexvideo

Rektor på Gammel Hellerup Gymnasium Jørgen Rasmussen valgte til flere forældres fortrydelse ikke at anmelde eleverne bag sexvideoen til politiet.

Ordensmagten har dog kontaktet ham, men han mener ikke, at han er blevet afhørt om sexsagen:

- Jeg blev kontaktet lige efter, hvor de spurgte, om jeg var i besiddelse af videoen, og hvor jeg redegjorde for sagsforløbet og hvad vi havde gjort. Siden har jeg ikke hørt noget.

Jørgen Rasmussen var efter eget udsagn ikke i besiddelse af videoen, som nu er i politiets varetægt.

Den eneste konsekvens af det bizarre videoshow blev fra rektors side, at 3.g’erne, der stod bag, gik glip af translokation og studenterfest på skolen.

- I har ikke haft problemer med afspilning af sexvideoer på skolen siden?

- Nej, og i øvrigt var det jo ikke en sexvideo. Det er jo noget, som pressen har banket det op til.

- Hvad var det så?

- Ja, det var en video, der viste nogle elever. Hvad de havde lavet i løbet af et skoleår, og så var der et 15 sekunders klip.

- Men der var nogen, der dyrkede sex?

- Ja, altså, hvis en video varer fem-seks minutter, og der er et klip på 15 sekunder, så kan man jo diskutere proportionerne i at kalde det en sexvideo…

- Så du mener snarere, det er et sexvideoklip?

- Ja, det kunne man kalde det.

Jørgen Rasmussen siger til ekstrabladet.dk, at han forsøger at beskytte de involverede elever, hvoraf de to drenge bag filmvisningen ifølge rektoren i sin tid selv gik til bekendelse:

- Jeg synes ikke, de har brug for at komme i mediernes søgelys igen.

Rektoren har ikke siden sexvideo-sagen rullede været i kontakt med eleverne på sexvideoen.

- Har sagen fået jer til at ændre retningslinjer på skolen?

- Vi tager selvfølgelig en gennemgang og ser, om der er ting, vi kan gøre anderledes, og så tager vi en drøftelse med eleverne omkring værdier og normer, og sagen har da været et lærestykke for mange af skolens elever. Det synes jeg er fint. Det tager vi op efter sommerferien.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik