Persondata politik

Arne offer for sigøjnerbanden: - De er umennesker

81-årig overfaldet i sengen af hjemmerøvere. - Hvad er det for umennesker, siger han

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Først holdt de den ældre mand fast i arme og ben, dernæst spærrede de ham inde på toilettet, for til sidst at stikke af med tyvekoster for en værdi af 66.000 kr.

– Hvad er det for umennesker. Jeg ønsker dem den hårdeste straf, der kan tænkes, siger Arne Hedegaard. Han er én ud af tre pensionister, der var udsat for hjemmerøverier begået af den sigøjnerklan, der står tiltalt i retten i Helsingør.

Se også: Læs også: Tiltalt stortyv: Her er hans skjulte slot

Selv om den pensionerede skoleinspektør helst vil lægge den grusomme oplevelse bag sig, måtte han igen fortælle om sit livs mareridt, da han og de andre ofre i sagen vidnede i retten.

Læs også: Se også: Serbien beskytter tre hjemmerøvere

Maskerede og hætteklædte
9. maj sidste år ligger Arne Hedegaard og sover, da han pludselig bliver vækket midt om natten.

– Jeg vågner ved at min højre arm bliver løftet, og en stemme i mørket siger: – Guld, guld.

En af røverne holder Arne Hedegaards arme fast over hovedet, mens en anden sætter sig på hans ben, så han ikke kan røre sig. I mens går de to andre rundt med lommelygter og tømmer skabe og skuffer.

– Og så får jeg at vide, at de vil have guld og auto på gebrokkent dansk og mest udenlandsk. Arne Hedegaard har svært ved at forstå, hvad de siger, og hvad værre er: Røverne er alle maskeret og har hætter og handsker på.

Læs også: Se også: Familieklan bag grove hjemmerøverier

- Jeg kan ikke se deres ansigtsudtryk. Der er kun en lille sprække. Jeg var i chok, husker den 81-årige.

- Jeg er ulykkelig og skriger: Jeg er en fattig mand. Men det havde ingen virkning.

Frygtede at få klippet fingeren af
På et tidspunkt får røveren, som Arne Hedegaard husker som den yngste i gruppen, pludselig øje på den ældre mands fingerring, og begynder at flå i den.

- Jeg siger nej, av av, for jeg ved, den umuligt kan komme over den knyst, jeg har.

Læs også: Se også: DNA knytter hjemmerøvere til rovmord

Huden går i stykker, og det begynder at bløde fra fingeren .

- Der bliver jeg oprigtig bange for, at de skal klippe fingeren af mig, siger Arne Hedegaard.

Heldigvis opgiver røveren at flå ringen af hans finger.

Herefter gør røveren tegn til, at den 81-årige skal rejse sig op. Med støtte af sin rollator bliver han gennet ud i det mørke badeværelse og døren låses bag ham.

Sort kapitel i langt og godt liv
Den pensionerede skoleinspektør husker ikke, hvor længe, han sad der, men da der på et tidspunkt blev stille, tog han i døren. Den var til hans overraskelse ulåst. Arne Hedegaard mener, at det kan have været den unge røver, der på vej ud har drejet i nøglen.

- Han klappede mig på et tidspunkt på kinden og sagde:

- God mand, husker den ældre mand fra Nordsjælland.

Forvirret tumlede den 81-årige i pyjamas ud på vejen, men gik hurtigt ind igen, fordi han frøs. Han lagde sig under dynen for at få varmen. Han faldt i søvn og vågnede først halvanden time senere.

Hvorefter han tog hen til sin ven og fortalte om overfaldet. Vennen ringede straks til politiet.

I dag plages pensionisten af et dårligt hjerte og skal snart opereres. Han mener, det er en eftervirkning af oplevelsen.

- Jeg har haft et så godt liv. Indtil dette skete. Jeg føler, det er uretfærdigt, at sådan noget skulle overgå mig, slutter den nu 81-årige tidligere skoleinspektør.

Følg sagen de næste par dag, der kulminerer på fredag med domsfældelse i sagen mod de fire tiltalte i Helsingør, der har røvet og svindlet for millioner.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik