Persondata politik
112

Flere tog samme stof som død svensker

Flere har formentlig indtaget samme stof som den 20-årige svensker, der mandag døde på Roskilde Festival.

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Der er formentlig flere gæster på årets Roskilde, der har indtaget det stof, der natten til mandag tog livet af en 20-årig svensk mand.

Det understreger Midt- og Vestsjællands Politi efter at have afhørt flere personer i sagen.

LÆS OGSÅ: Se også: Politi: Roskilde roligere end sidst

LÆS OGSÅ: Se også: Prædikant: Roskilde stinker af død

Ingen chance
Den 20-årige svensker blev bragt til sygehuset efter at have indtaget et krystallignende stof, men lægerne havde alligevel ingen chance for at redde den unge mands liv.

- Han er den eneste, det er gået så galt for. Vi ved, der er andre, der har taget formentlig det samme stof uden, at der er sket dem noget, siger vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi Per Heide Sørensen.

- Vi har talt med nogle af de mennesker, der har været omkring ham i området, og ifølge vores oplysninger skulle andre have taget noget af det samme. Men jeg kan ikke komme nærmere ind på efterforskningen, påpeger han.

LÆS OGSÅ: Se også: TV: Død svensker boede i narkolejr

Obduceres tirsdag
Den 20-årige svensker bliver obduceret tirsdag eftermiddag, men der kan gå flere dage, før politiet har et endeligt svar på, hvad der tog livet af den unge mand, der langsomt men ubønhørligt drev ind i døden efter at have taget det ukendte stof.

Politiet har endnu ikke pågrebet den eller de personer, der i første omgang solgte eller gav svenskeren det fatale stof.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik