Ekstra Bladets omtale af det åbenlyse hashsalg overalt i København, fører nu
til, at justitsminister Morten Bødskov (S), kræves i samråd med Folketingets
Retsudvalg.
– Det hårrejsende, at det forhandles så åbenlyst, siger Peter Skaarup (DF),
medlem af retsudvalget.
– Jeg tror selvfølgelig ikke, at vi fuldstændigt kan udrydde hash-handel, men
det er vigtigt, at miljøet skal føle et politikmæssigt pres. Og derfor mener
jeg, at det er noget, politiet bør prioritere, tilføjer DF’s retsordfører,
siger DF’s retsordfører.
Åbenlys hashhandel
Ekstra Bladet beskrev i går, hvordan åbenlys hashhandel langtfra kun sker på
Christiania.
Tvært imod sælger pushere fra parker og åbne pladser rundt om i byen, ligesom
også hashklubber servicerer rygehungrende kunder.
Læs også: Se også: Så du røgen: Hovedstaden er
hashland
En række toneangivende figurer i flere kriminelle rocker- og bandegrupperinger
orkestrerer ifølge Ekstra Bladets oplysninger handlen. Forretningen er
lukrativ, siger politikilder. Men ingen tør give et fornuftigt bud på,
præcis hvor mange penge, det drejer sig om.
Stram lovgivningen
– Det er blandt andet derfor, politiet skal sætte hård ind overfor den
åbenlyse handel, siger Skaarup.
For små ti år siden strammede den daværende regering lovgivningen, så det
blev lettere for politiet at lukke hashklubber.
Læs også: Se også: Hashklub har byretten som
nærmeste nabo
Men lovgivningen bør strammes yderligere, mener Peter Skaarup.
– Lovgivningen er ikke god nok. Virkeligheden er jo, at der stadig er en række
aktive hashklubber. Og det mener jeg, vi bør få sat en stopper for. Blandt
andet ved en stramning af lovgivningen, siger han.
Læs også: Se også: Politiet:- Et stort marked
