Politiet har her til morgen iværksat en større eftersøgning med helikoptere og
hunde-patruljer efter en 64-årig kvinde, oplyser vagtchef Michael Karlsen
fra Syd og Sønderjyllands Politi til ekstrabladet.dk.
Den 64-årig kvinde, Jenny Jytte Johansen fra Sdr. Omme, forsvandt i går fra campingpladsen ved Nymindegab nord for Varde. Trods en eftersøgning med hunde i aftes, er kvinden stadig ikke fundet.
- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på en forbrydelse, men mere at hun flakker omkring, siger vagtchefen.
Familien kunne ikke finde hende
Jenny Jytte Johansen er på ferie med sin familie på campingpladsen. Hun
forsvandt i går eftermiddags ved 15-tiden.
I første omgang gik familien selv i gang med at lede efter kvinden. Da det ikke lykkedes, blev politiet tilkaldt.
Den 64-årige er manio-depressiv og lettere dement. Hun lider af manglende korttidshukommelse og derfor har hun ingen stedsans. Kvinden lider også af epileptiske anfald og kan være faldet omkuld et sted, hvor hun ikke kan komme fri.
Signalement: 165 cm høj, lettere buttet. Lysegråt pagehår. Bærer briller. Iført sort cardigan og 3/4 lange lange bukser og beige sko.
Kontakt politiet på 114, hvis du har relevante oplysninger i sagen.
ekstrabladet.dk følger sagen.
