Persondata politik
112

Norsk mand i livsfare

Nordmand i livsfare ved Vesterhavet

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En norsk mandlig turist er i livsfare, efter at han fredag aften var i vandet i Vesterhavet ud for vejen Krylen nordvest for Ringkøbing.

Politi og redning blev alarmeret klokken 20.20.

Nordmanden havde været i vandet med to andre norske turister. De var en del af en større norsk gruppe turister på ferie i Danmark.

Politiet har endnu ikke det fulde overblik over, hvad der er sket.

- Vi ved, at to af de tre badende nordmænd kom ind ved egen hjælp, og at de ikke er kommet noget til. Vi ved ikke, om de har været ude at svømme eler på luftmadrasser eller havd de har foretaget sig i vandet. Vi ved ikke, hvordan den tredje er kommet ind til land, men hans tilstand er kritisk. Han blev behandlet på stedet og er nu fløjet med helikopter på hospitalet - han er i livsfare, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Gert Høeg, til ekstrabladet.dk.

Om manden har været under vandet og der er tale om en drukneulykke ved politiet endnu ikke.

- Vi ved ikke, om han har fået et ildebefindende ude i vandet og er blevet bjærget af sine venner eller om han har været under vandet og derefter er blevet bjærget. Hvad der gik forud for, at manden lå livløs på stranden ved vi i skrivende stund ikke, siger Gert Høeg til ekstrabladet.dk.

Han oplyser, at politiet netop nu er ved at underrette de øvrige nordmænd om deres landsmands tilstand.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik