- Det var en helt speciel oplevelse. Man fik helt gåsehud, lyder det fra
Ekstra Bladets fotograf, Rene Schütze, der var med i et fakkeloptog i
landsbyen Hee her til aften for de tre piger Julie, Michelle og Barbara, der
døde efter at have fået tunge hø-baller ned over sig.
Læs også: Se også: Høballe-ofrenes storebror: I vil altid være i mit hjerte
Læs også: Se også: Hele Danmark føler med familien
Omkring 80 ud af landsbyens 500 indbyggere havde samlet sig ved 'Familiehaven' som er byens campingplads. Her fik de udleveret fakler, hvorefter de sammen gik ned på pigernes skole. Her blev der holdt tre minuttters stilhed. Et for hver af pigerne, der i en al for ung alder fik livet taget fra sig. Den ældste pige Julie Kristensen på 13 år, den mellemste Michelle på ni år og den yngste pige Barbara på seks år fik et 'Tak for alt' med på vejen.
Læs også: Se også: Høballe-ulykken: Tre piger er nu omkommet
Tre regnbuer
- Mens gruppen stod der, viste der sig en smuk regnbue på himlen. Lidt efter
var den væk. Ti sekunder efter kom der en ny regnbue, som også forsvandt. Og
kort tid efter kom den tredje, som ramte lige ned i familiens hus. Det var
virkelig smukt midt i den triste stemning. Og folk talte om, at det var et
lille mirakel, lyder det fra Rene Schütze.
Derefter gik gruppen ind i kapellet, der ligger på den anden side af skolen i den lille landsby. Her tændte de lys for pigerne, som alle kendte direkte eller indirekte.
- Da de kom ud, sang de 'Altid Frejdig når du går'. Det var meget følelsesladet, lyder det fra ekstrabladet.dks mand på stedet.
