Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Ulykkesramt SF-rådmand viser fremskridt

Dorthe Laustsen er ved at blive taget ud af bedøvelsen og kan muligvis forlade respiratoren i løbet af få dage

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Seneste i EKSTRA

 

Det går langsomt, men planmæssigt fremad for den aarhusianske sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen (SF), der har ligget i koma og respirator efter en voldsom trafikulykke mandag den 2. juli.

Aarhus Universitetshospital oplyser således, at hun lige så stille er ved at blive taget ud af bedøvelse. Hvis alt går, som det skal, så vil hun være ude af bedøvelsen og respiratoren i løbet af et par dage.

Ulykken skete på Horsensvej syd for Odder, da Dorthe Laustsen med sin mand som passager og en trailer spændt på bilen pludselig kørte over i den modsatte kørebane og stødte sammen med en modkørende skraldebil.

Sammenstødet var så voldsomt, at rådmanden måtte skæres fri fra bilen af Odder Brandvæsen.

Dorthe Laustsen er blandt andet blevet opereret i brystkassen som følge af ulykken og har ligget i koma i sidste uge.

Hendes mand Anders Kold fik flere knoglebrud som følge af ulykken, men hans tilstand har på intet tidspunkt været kritisk.

SF'eren har siddet i Aarhus Byråd fra 1978-1986, igen fra 1994 til 2005 og fra april 2006 og indtil nu.

Hun har to børn og tre børnebørn.

Thomas Medom (SF) har overtaget rådmandsposten i den periode, hvor Dorthe Laustsen er sygemeldt.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik