Persondata politik
112

Danskere fanget i spansk skovbrand: Vi kan lugte røgen

En dansk turistbus holder på en rasteplads og kan ikke komme over grænsen til Frankrig, oplyser dansker. Tre er døde i den spanske skovbrand

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

- Vi kan lugte røgen. Forude er røgen tyk og himlen er helt rød.

LÆS OGSÅ: Se også: Skovbrand hærger det nordlige Spanien

Sådan lyder meldingen fra den 51-årige turist Lene Davis, der sammen med hendes mand og fire plejebørn, venter på at komme over grænsen fra Spanien til Frankrig med en turistbus, der er kørt fra Barcelona.

En voldsom skovbrand hærger området ved byen La Jonquera i området Girona i det nordlige Spanien, så flere motorveje er spærret af. I mellemtiden må hun vente på en spansk rasteplads godt en halv time fra den franske grænse med en turistbus fyldt med danskere.

Turistbus venter ved grænsen
- Politiet har lukket alting af. Vi er 50 til 60 danskere på bussen, og vi har været på forskellige rastepladser i flere timer. Vi er flere, der ikke tror på, at vi kommer over grænsen i aften, og vi har svært ved at få informationer om, hvornår vi kan køre videre, siger Lene Davis.

ekstrabladet.dk har forsøgt at komme i kontakt med rejsebureauet Sun Tours, der står for rejsen, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Danskere berørt af branden
Udenrigsministeriets vagthavende bekræfter også, at de var været i kontakt med flere danskere i området, men kender endnu intet til den danske turistbus.

- Vi opfordrer danskere, der er i området til at søge de lokale myndigheders råd og anvisninger om branden i det nordlige Spanien, siger Udenrigsminsiteriets vagthavende.

Den voldsomme brand brød ud i Spanien i området La Jonquera i eftermiddag. 9000 hektar (90 kvadratkilometer) er brændt af, og ilden nærmer sig byen Figueres. Branden er så voldsom, at lokale brandmænd ikke magter opgaven alene, erkender lokalregeringen.

Tre mennesker er døde i brande nær Girona i det nordøstlige Spanien nær grænsen til Frankrig. 19 personer er såret, mindst én alvorligt. Brandene er 'helt uden for kontrol' på grund af kraftig blæst, oplyser myndighederne i Catalonien til dagbladet El País.

En mærkelig sky på himlen
Siden branden brød ud har læsere kontaktet ekstrabladet.dk og kan berette om, hvordan flere danskere er berørt af branden i La Jonquera. Også en familie på syv kan berette om den voldsomme skovbrand.

- Vi er en familie på syv der er på sommerferie i Begur, Spanien, ca. 70 km syd for La Jonquera hvor der i dag opstod skovbrand. Da vi lå ved poolen i eftermiddag kom der en 'mærkelig' sky på himmelen som skyggede for solen og lagde et mærkeligt rødligt lys på alting. Vi troede længe det var en sky der bare skulle passere, men den blev ved og hænger stadig over os. Så læste vi historien på EB.dk om skovbranden og forstod pludselig at det var en røgsky fra branden, siger familien Demant til ekstrabladet.dk.

Befinder du dig i området? Så tip os på SMS 1224 (alm. SMS-takst) eller på email os på 1224@eb.dk

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik