Persondata politik

Batman-mistænkt kræves dømt til døden

Hvis det står til de pårørende til ofrene for masseskyderiet i en biograf i Colorado, vil James Holmes blive henrettet

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

- Han har vanvittige øjne. Han virker sindssyg. Jeg håber, han får, hvad han har fortjent.

Sådan siger David Sanchez, der var på plads blandt tilhørerne, da James Holmes mandag blev fremstillet i første retsmødet siden massakren i en biograf i Colorado. 12 mennesker blev dræbt, mens 58 andre blev såret ved masseskyderiet, der har chokeret USA.

David Sanchez’ svigersøn, Caleb Medley, blev såret af et skud i hovedet under episoden og er fortsat indlagt på hospitalet. Sanchez’ gravide datter, der også var i biografen, slap uskadt fra tragedien.

- Jeg mener personligt, at han har fortjent døden, siger Sanchez om den 24-årige mordmistænkte, der virkede groggy og forvirret under det kortvarige retsmøde.

Anklager Carol Chambers siger efter retsmødet, at hun vil drøfte sagen med ofrene og de pårørende, inden hun beslutter sig for, om hun vil kræve James Holmes idømt dødsstraf.

- Vi har over en måned til at beslutte os, siger hun.

En dødsstrafsag risikerer at trække sagen i langdrag, og der er ingen garanti for, at en eventuel dødsstraf vil blive eksekveret. Der er i øjeblikket tre personer på dødsgangen i Colorado, der sidst henrettede en indsat i 1997.

En tidligere anklager i Denver, Craig Silverman, siger til Reuters, at biograf-massakren opfylder alle betingelser for en dødsstrafsag.

- Hvis James Holmes ikke bliver henrettet, så kan vi ligeså godt smide vores lov om dødsstraf væk, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik