Persondata politik
112

Polsk politi holdt Jeanetts død hemmelig

Liget af den forsvundne 48-årige Jeanett Rask blev fundet i Polen i april. Men først for to uger siden fik hendes mand Lars Thomas og sønnerne besked

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

I et halvt år var Jeanett Rask, 48, sporløst forsvundet og offentligt efterlyst i Danmark.

I de seks måneder levede hendes nærmeste i uvished om hendes skæbne og måtte leve i en hverdag med savn, fortvivlelse og tomhed.

De sidste fire måneder kunne have været undgået.

Lars Thomas, Jeanett Rasks enkemand fortæller ekstrabladet.dk, at polsk politi allerede fandt liget af den druknede dansker i april.

Se også: Læs også: Jeanetts mand: Vi må videre med vores livSe også:

- Men de har ikke orket få hende identificeret. Jeg fik først beskeden for 14 dage siden, da dansk politi kom og bankede på min dør. Jeg ved ikke, hvorfor polsk politi ikke har reageret på den internationale efterlysning, siger Lars Thomas.

Hårde måneder
- Det har været et hårdt halvt år, og jeg må indrømme, at jeg kunne godt have været de sidste fire måneder foruden, siger Lars Thomas.

Jeanett Rask er formentlig faldet i Københavns Havn, og liget er drevet hele vejen til Polen.

Københavns politi har længe rykket for en officiel bekræftelse fra de polske myndigheder på, at liget med sikkerhed er identificeret som Jeanett Rask. Dén bekræftelse er endnu ikke kommet.

Politiet bekræfter nu
Men Københavns politi valgte i dag efter Lars Thomas´ udtalelser til pressen, at bekræfte ligfundet:

- Ud fra de foreløbige oplysninger fra polsk politi blandt andet, at den afdøde bar en vielsesring, tyder meget på, at den afdøde kvinde er identisk med den savnede 48-årige Jeanett Rask Thomas, oplyser drabschef Jens Møller.

Politiet fik tirsdag den 10. juli 2012 meddelelse fra polsk politi, om, at et kvindelig den 1. april 2012 var drevet i land og fundet i sandet på en strand ved den polske kyst ud mod Østersøen.

- Den endelige identifikation foreligger stadig ikke, men da nyheden i dag er kommet frem i pressen, har politiet efter aftale med Lars Thomas, besluttet at bekræfte fundet af kvinden samt at hun med stor sandsynlighed er identisk med den efterlyste Jeanett Rask Thomas, oplyser drabschef Jens Møller.

Der er intet, der tyder på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet. Der er holdt ligsyn i Polen og obduktion og Københavns Politi har fået oplysninger og resultatet.

Se også: Læs også: Jeanetts mand: Vred og irriteretSe også:

Ifølge Lars Thomas blev der på liget fundet en vielsesring med hans navn og datoen for parrets bryllup.

- Jeg ved, at Jeanett faldt i det iskolde vand i København. Jeg trøster mig ved, at hun er død hurtigt på grund af kulden. Ellers har jeg modtaget nyheden med en underlig blandet fornemmelse. Det er skrækkeligt, at hun er død. Men det er først og fremmest en lettelse, at vi nu har fået vished, siger Lars Thomas til ekstrabladet.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik