Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)
112

Bombetrussel ved Batman-premiere i Haderslev

Tovet ved biografen Kosmorama i Haderslev er afspærret på grund af bombetrussel

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Der er indløbet bombetrusler imod Kosmorama-biografen i Haderslev, som i aften har premiere på den nye Batman-film, 'The Dark Knight Rises'.

- Der er en mand, der ringer ind til vores servicecenter, og oplyser, at der er en bombe i Kosmorama - og så lægger han på, siger vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands politi til ekstrabladet.dk.

Opkaldet fandt sted klokken 20.50, og politiet rykkede efterfølgende ud og evakuerede biografen samt de omkringliggende bygninger. Området omkring biografen er spærret af, indtil en eventuel bombe er afsikret.

- Vi har tilkaldt bombehunde og bomberyddere fra Skive, som vi afventer skal komme herned. Indtil da opretholder vi naturligvis afspærringen, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Politiet har informeret folk på pladsen om, at bombeeksperterne vil være fremme klokken cirka 23.

Torvet spærret af
Ifølge et øjenvidne, som Ekstra Bladet har snakket med, er der livlig politi-aktivitet på torvet i forbindelse med bombetruslen.

- Indsatslederen er her og de har spærret torvet af. For cirka 10 minutter siden (klokken cirka 22, red.) kom der et par betjente og tog en bil og ræsede af sted, siger Casper Munk Hansen, som befinder sig på pladsen, til ekstrabladet.dk.

Bombetruslen kommer 14 dage efter, at en 24-årig amerikansk mand dræbte 12 og sårede 58 til premieren på den nye Batman-film i biografkomplekset Century 16 Movie Theaters i Denver-forstaden Aurora i Colorado.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik