Persondata politik

Islamister dræber 16 egyptiske betjente

En blodigt angreb på en grænsekontrolpost mellem Egypten og Israel koster 16 egyptiske betjente livet

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Bevæbnede islamister dræbte søndag 16 betjente og sårede yderligere syv i Egypten ved et angreb på en kontrolpost tæt ved Karm Abu Salem i det nordlige Sinai ved grænsen til Israel.

Herefter stjal de to pansrede køretøjer og flygtede ind i den jødiske stat. Det ene eksploderede, mens det andet blev ødelagt af en kamphelikopter fra den israelske hær.

Ifølge israelsk radio blev de tre "terrorister" om bord slået ihjel.

En egyptisk hospitalskilde siger, at angriberne, der var iklædt beduinklæder, kom kørende i to biler og åbnede ild mod grænseposten.

Den statslige tv-kanal og nyhedsbureauet MENA fortæller, at Egypten har lukket grænsen til Gazastriben "indtil videre".

Præsident Mohamed Mursi har indkaldt til et hastemøde med militær- og sikkerhedsmyndigheder efter angrebet, siger talsmand Yasser Ali.

Mursi, der blev taget i ed som landets første demokratisk valgte præsident 30. juni, efter Hosni Mubarak blev væltet sidste år, skriver i en erklæring, at "de ansvarlige for det kujonagtige angreb vil komme til at betale dyrt for det".

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, roste den israelske hær for deres målrettede indgreb og efterretningsvæsnet Shin Bet for at "sikre at et større angreb på israelske civile blev forhindret".

Militante islamister på Sinai-halvøen menes at stå bag en række raketangreb mod Israel, der også anklager islamisterne for at stå bag et bagholdsangreb i fjor, der kostede ni israeler livet.

De islamistiske grupper menes ligeledes at stå bag en række sabotageaktioner mod olierørledninger i området, der anvendes til olieforsyninger til Israel og Jordan.

Sinai er center for en række af Egyptens lukrative turistbyer ved Det Røde Hav, og den megen uro i området har fået turister til at holde sig væk fra regionen.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik