En 25-årig motorcyklist mistede til aften livet, da han påkørte en bilist på
vejen Hesselvej i Ganløse i Nordsjælland.
Det bekræfter Nordsjællands Politi over for ekstrabladet.dk.
- Motorcyklisten, der er 25 år og kommer fra Hillerød, kommer kørende ad Hesselvej i sydgående retning, da han havner i den forkerte vejbane. Her kolliderer han frontalt med en modkørende bilist, forklarer vagtchef Ole Hestbæk til ekstrabladet.dk og fortsætter:
- Heldigvis er bilisten - en 62-årig mand fra Stenløse-området - ikke kommet alvorligt til stede, men motorcyklistens liv stod desværre ikke til at redde. Han blev erklæret død på stedet, fortæller vagtchefen fra Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk.
Aftenens dødsulykke skete kun lidt over en kilometer fra det sted, hvor en 32-årig, kvindelig cyklist i juni blev kørt ned af en modkørende bilist.
Læs også: Dødsulykke: Cyklist væltede ud foran bil
Den unge motorcyklists familie er blevet underrettet om det tragiske dødsfald.
