Hvordan det er lykkedes en ukendt tyv at få fat i koden til en
7-Eleven-forretnings bankbokse er uvist. Men midt i juli formåede han dog på
bedste vis at åbne pengeboksene knyttet til døgnforretningen beliggende på
Københavns Hovedbanegård.
Med sig fik han et samlet udbytte på 300.000 kr. fordelt på både kontanter og klippekort.
Tyveriet fandt sted torsdag den 19. juli efter midnat, hvor han fik tømt boksene ved at bruge den korrekte kode.
Ifølge Københavns Politi beskrives bankbokstyven som 20-30 år, 185 cm. høj, kort mørk hår og slank af bygning. Han betegnes som mulig dansk eller slavisk, men det er ikke lykkedes for myndighederne at identificere ham endnu. Derfor frigiver politiet nu de overvågningsbilleder man har sikret fra hovedbanegården.
Her kan man se manden stå og gå forskellige steder i hovedbygningen iført jeans, sort tshirt og hvide løbesko. Han er også iført en mørk kasket.
Københavns Politi er meget interesserede i informationer omkring den pågældene tyv.
