Persondata politik

Politiet: Læge udsatte datter for waterboarding

Ifølge amerikansk politi fik den 11-årige pige holdt hovedet under vand

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En amerikansk læge, der har været i studiet hos Oprah Winfrey som ekspert i børns nærdødsoplevelser, er blevet anholdt på mistanken om, at han udsatte sin 11-årige datter for 'waterboarding’ - simuleret drukning.

Melvin Morse, 58, holdt pigens ansigt under en vandhane, ind til en stråle vand 'skød ud af hendes næse', oplyser politiet til avisen Delaware News Journal.

Morse kom i myndighedernes søgelys i juli, efter at en nabo havde overværet, hvordan lægen trak sin datter efter sig og gav hende en endefuld, skriver avisen.

Da børneværnet interviewede den 11-årige, fortalte hun, at hun i perioden 2009-2011 var blevet udsat for simuleret drukning fire gange. Hendes stedmor, Pauline Morse, 40, kiggede altid på uden at gribe ind, fortalte hun.

Pigen fortalte, at hendes far havde sagt, at hun kunne holde til den voldsomme behandling i fem minutter uden at pådrage sig hjerneskade. Efter hun var blevet mishandlet, gik hun ifølge politiet ’uden for og græd’, men faderen fulgte efter og holdt hende for næse og mund med sin hånd.

– Han sagde, at hun var heldig, at han ikke brugte tape. Han slap hende ikke, før hun besvimede og faldt sammen på jorden, hedder det i en politirapport.

Pigen sagde, at hun aldrig forstod, hvorfor hun skulle straffes så voldsomt. Hendes femårige lillesøster blev også interviewet af børneværnet, og hun fortalte, at hun aldrig blev mishandlet, ’fordi hun var for ung’.

Melvin Morse og hans kone er anholdt og vil begge blive tiltalt for børnemishandling. Samtidig er døtrene overdraget til de sociale myndigheder, skriver avisen.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik