Persondata politik
112

Statsadvokaten kendte strømernavn

Statsadvokaten har hele tiden kendt betjenten bag den forfejlede anholdelse under COP15

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Statsadvokaten har haft flere af de efterlyste betjentes navn og nummer fra den forfejlede COP15 anholdelse liggende på sit bord hele tiden. Det oplyser formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, til ekstrabladet.dk

- Vi har nogle oplysninger fra tre ansatte i Københavns Politi, og der kan sagtens være flere, som har sagt, at de har deltaget i den transport fra det midlertidge klimafængsel til Rigshospitalet. De er bare aldrig blevet kontaktet, siger Peter Ibsen og fortsætter:

- Det kan vi undre os lidt over. Det er da lidt påfaldende, at ingen af dem er blevet afhørt. Den her sag skal finde sin afslutning, og det er i hvert fald ikke politiet, der er tilbageholdende med oplysninger.

Det er præcis strækningen mellem det midlertidige klimafængsel på Retortvej og ud til Retsmedicinsk institut på Rigshospitalet, hvor to anholdte har klaget over politiet opførsel.

Men statsadvokat Lise-Lotte Nilas har tidligere lagt sagen ned, fordi hun kun kunne finde frem til chaufføren og betjenten, der sad foran i vognen.

- Betjenten, der selv meldte sig, undrer sig over, at han aldrig nogensinde er blevet kontaktet af statsadvokaten, som jo opgav at finde frem til ham, fortæller Peter Ibsen til Ritzau.

Statsadvokaten genåbnede tidligere på dagen sagen om de hånlige anholdelser efter at have lukket det toogethalv tårs lange sagsforløb, der vækker undren hos Peter Ibsen.

LÆS OGSÅ: Statsadvokaten genåbner sag mod strømere

- Statsadvokaten for København har fået alle oplysninger, som var nødvendig for at finde frem til betjentene bag i vognen, hvor de anholdte sad. Jeg ved ikke, om der er sket fej i kommunikationen, eller det er decideret dårlig sagsbehandling, siger Peter Ibsen.

Han har ikke tænkt sig at foretage sig yderligere i den sag, som han håber kan blive afsluttet snarest muligt.

- Vi har egentlig ikke tænkt os at gøre mere nu. Vi er tiflredse med, at sagen er genåbnet, så vi kan få undersøgt det her til bunds, og gjort op med påskyldningerne om negativ korpsånd. Det afgørende for mig er nemlig ikke, hvem der har lavet fejlen, men at vi får sat en pæl igennem, at betjente dækker over andre, siger han til ekstrabladet.dk

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas afviser dog Peter Ibsens udtalelse om, at hun skulle have kendt betjentens navn hele vejen igennem det lange sagsforløb.

- Jeg har ikke haft navne på personerne bag i transporten oplyst. Det er rigtig, at der har været oplyst et meget stort antal navne, som har indgået i den her sag. Blandt andet de to personer, der sad forrest i bilen, men ikke dem bagi i bilen, siger en famlende statsadvokat til TV2 News og uddyber:

- Det havde været ønskeligt, hvis vi havde haft de her oplysninger på et tidligere tidspunkt. Og jeg kan da kun beklage, at det ikke er lykkes for at finde denne person tidligere. Men jeg kan så også forstå, at det er en person, der selv har henvendt sig.

ekstrabladet.dk følger sagen..

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik