Persondata politik

TV: Skorstensmanden kørt på traumecentret

Den 27-årige mand er ude af skorstenen og indlagt på traumecentret på Rigshospitalet

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Det har været en hektisk morgen på det ellers fredelige Frederiksberg. Her fik Københavns Politi klokken 06:47 en anmeldelse om, at en mand lå fanget i en skorsten. Han vidste bare ikke selv hvor; kun at bygningen var hvid.

Politets patruljevogne ledte i timevis efter en bygning, der passede på den sparsomme beskrivelse, inden en hundepatrulje undersøgte den hvide skorsten på Danske Bank-bygningen på Gl. Kongevej 160. Og ganske rigtigt sad den 27-årige mand halvanden meter over bunden af den lange skorsten.

Her havde han efter eget udsagn siddet i to dage, så han fik hurtigt sænket vand og en pose til at urinere i ned til sig, imens Københavns Politi og Københavns Brandvæsen besluttede sig for, om manden, der er skizofren, skulle trækkes op eller bankes ud.

LÆS OGSÅ: Se også: Politi søger: Har du en tyv i din skorsten?

LÆS OGSÅ: Se også: Manden i skorstenen er fundet

LÆS OGSÅ: Se også: Skorstensmanden skal smadres ud

Skorstenen viste sig dog hurtigt at være for smal, så brandfolkene fandt kangohammeren frem og begyndte at smadre manden fri, foran det efterhånden enorme opbud af betjente, tilskuere og pressefolk foran den lille bankfilial.

Det lykkedes omkring klokken 11:00, og bag et hvidt tæppe blev manden hjulpet ud mellem støv og murbrokker, inden han blev kørt til traumecentret på Rigshospitalet for at blive undersøgt for skader, fortæller vagt hos Københavns Politi, Mads Firlings.

- Han har jo været der i længere i tid, og han har siddet i klemme. Så vi må afvente og se, om han har nogle skader. Det er jo formentlig ikke sundt at sidde klemt sammen i så lang tid. Men han var da ved bevidsthed, og vi kunne kommunikere med ham, siger vagtchefen.

Københavns Politi formoder, at den 27-årige mand endte i skorstenen, fordi han prøvede at bryde ind i banken. Det var hans far, der tidligt lørdag morgen fik kontakt til sin søn, der kunne fortælle, at han sad fast i en skorsten på den på det tidspunkt ukendte adresse.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik