Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Tv-clairvoyant dolkede sine piger

Kendt far 'Åndernes Magt', 'Ånderne vender tilbage' og 'Klarsyn': Graham Bishop blev i går varetægtsfængslet 24 dage sigtet for dobbelt drabsforsøg på sine tvillingedøtre

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Den 58-årige familiefar, der søndag forsøgte at dolke sine 4-årige tvillingepiger ihjel på Rigshospitalet, er tv-clairvoyanten Graham Bishop, der blandt andet er kendt fra seersucceserne 'Åndernes Magt', 'Ånderne vender tilbage' og 'Klarsyn'.

Graham Bishop var så sent som i 2011 med som åndeligt medium i 'Ånderne vender tilbage' på TV3. Her stod han foran kameraet med tv-værten Ibi Støvring, som for tiden kan ses i 'Go'Morgen Danmark' på TV2.

- Jeg er rystet, siger den 37-årige tidligere balletdanserinde til Ekstra Bladet.

Derudover ønsker hun dog ikke at kommentere, hvilket indtryk hun fik af den nu varetægtsfængslede englænder under optagelserne til de omdiskuterede programmer, hvor hun oplevede ham på nærmeste hold.

Se også: Læs også: Tragedien på Riget. Faren tiggede om hjælp til datteren

- Jeg har ikke andet at sige, end at det er dybt tragisk, og mine tanker går til tvillingerne og moderen, lyder det.

Den britiskfødte mand blev i går fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København og varetægtsfængslet i 24 dage sigtet for dobbelt drabsforsøg på sine døtre.

Tvillingepigerne har siden søndag svævet mellem liv og død, men blev i går erklæret uden for livsfare. Deres mor har ifølge Ekstra Bladets oplysninger våget over dem uafbrudt.

Se også: Læs også: Anklager: Pigerne dolket med kokkekniv

Ifølge politiet brugte Graham Bishop en kokkekniv, da han søndag klokken 13.29 forsøgte at dræbe tvillingedøtrene. Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger var det clairvoyantens kones og tvillingernes mors beslutning om at forlade ham, der udløste blodbadet på Rigshospitalet.

Efter at Graham Bishop ifølge sigtelsen havde stukket sine piger gentagne gange i de små barnekroppe og bragte dem i livsfare rettede han kniven mod sig selv og strejfede blandt andet leveren. Efterfølgende hoppede han ud af et vindue, men overlevede.

Ved du noget? Så send en sms/mms til 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

LÆS MERE OM SAGEN I EKSTRA BLADET


Læs mere om blodbadet på Rigshospitalet i eBladet.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik