Persondata politik
112

Politiet: Sådan skete den mystiske motorvejs-ulykke

Pårørende har lavet en endelig identificering af musikeren Tom Hofvander, der faldt ud af tourbussen fra vej fra Skanderborg Festival

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Ingen opdagede det, da den svenske lydmand Tom Hofvander, efter al sandsynlighed, åbnede bagdøren på den svenske popstjerne Veronica Maggios tour-bus via en knap i bunden af bussen og blev slynget i døden på Vestmotorvejen ved Ringsted. Han blev fundet død klokken 02.52 natten til mandag.

Svensk politis kriminalteknikere har sammen med de danske teknikere undersøgt bussen, og man har blandt andet konstateret, at bussens bagdør kan åbnes via en kontakt i bunden af bussen tæt ved døren, uden at bussens chauffør får en indikation på det.

Læs også: Se også: Musiker faldt ud af bussen: Tour-kammerater lå og sov

Hans bandmedlemmer lå og sov, og buschaufføren opdagede først efter fem kilometer omkring Køge, at bagdøren stod åben. Men han lagde ikke mærke til, om nogen manglede i bussen, da han standsede og lukkede døren.

- Det passer med, at vi har et vidne, der ser en svensk bus med åben dør, fortæller efterforskningsleder Ove Pedersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Det var først, da dansk politi kontaktede deres tourmanager omkring klokken 11, otte timer efter dødsulykken, at det gik op for bandmedlemmerne, der stadig sov, at de manglede en.

Læs også: Se også: Smukfests talsmand: Ingen problemer inden afgang

Politiet kom på sporet af manden, fordi han bare en t-shirt med påskriften 'Satan i Gatan', der er titlen på Veronica Maggios album. Da de søgte på bandnavnet, fandt de et billede af en person med et stort skæg, ligesom det mystiske motorvejslig havde. Derefter fandt politiet et dansk bureau, der har bandet på programmet, som henviste til deres svenske tourmanager. Han begyndte straks at ringe til bandmedlemmerne i bussen.

- Han ringer til flere og får til sidst vækket en af dem. Og så ringer han tilbage lige efter, at de har sagt, at det er rigtig nok. De mangler en. De mangler en lydmand, fortæller Ove Pedersen.

Pårørende gennemførte i dag klokken 11.25 en 100 pct. genkendelse af Tom Hofvander på Retsmedicinsk Institut i København.

Præcis hvorfor ulykken skete, er endnu ikke helt klarlagt, men ifølge politiet tyder meget på, at der har været tale om et tragisk uheld, hvor den 58-årige ved en fejl er kommet til at åbne bussens bagdør og er faldet ud på motorvejen ved Bjæverskov,

- Jeg kender ikke indretningen af bussen endnu. Men man kan forestille, at der har været et toilet, siger Ove Pedersen.

Der er blevet udtaget en blodprøve fra den afdøde for at fastslå, om han var påvirket, men svarene på prøven foreligger ikke endnu.

Læs også om en tidligere sag: Kvinde faldt ud af bus

Ved du noget om sagen, så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller send os en mail på 1224@eb.dk.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik