Det danske efterforskningshold, der leder efter den 19-årige Joey Ravn i det
nordlige Sverige og Norge, har ikke haft held til at finde ham. Og for
første gang vurderer lederen af det danske eftersøgningshold chancerne for
at finde ham i live
- Jeg tror godt, jeg kan svare nu: Chancerne er meget små, siger eftersøgningsholdets leder, René Ljunggren, til DR Nyheder.
Joey Ravn forsvandt 25. juli på en vandretur, og han er uden held blevet efter eftersøgt af både svenske og norske redningshold. I mandags begyndte et hold af danske frivillige deres eftersøgning.
- Vi har eftersøgt et stort område, og er gået ud af de veje, som Joey i teorien kunne have taget, siger René Ljunggren.
Læs også:
Se også: Politi: Vi stopper med at lede efter Joey
Se også: Familien desperat: Leder selv efter Joey
Eftersøgningsholdet har også gennemsøgt en række hytter uden at finde spor af, at Joey har været nogen af de steder
Eftersøgningsholdet vil fredag gøre et sidste forsøg på at finde den 19-årige. To gruppe flyver i helikopter til et område, som tidligere er blevet gennemsøgt af svensk politi.
- På det tidspunkt lå der rigtig meget sne i området. Selv om det er noget barsk nogle steder med klipper, men de sidste dages varme har gjort, at sneen er smeltet, siger René Ljunggren, der ser nogle nye muligheder
- Sandsynligheden for at finde Joey Ravn er meget små. Men der er fortsat et spinkelt håb, siger René Ljunggren.
