Playboy-baben Colleen Shannon, der foldede sig ud helt nøgen i mandebladet i
2004, er sigtet for at forsøge smugle en uidentificeret mand ind i USA fra
Canada.
Læs også: Se også: Verdens mest sexede DJ smider det hele
Hun blev anholdt torsdag aften, skriver kendis-sitet TMZ.
Og hvor Shannon i 2004 kunne ses af hele verden på en række smukke fotos, kan hun nu igen ses af hele verden på mindre flatterende vis på et forbryderfoto fra fængslet i Clinton County i staten New York taget i forbindelse med hendes anholdelse i sidste uge.
Efter at have foldet sig ud i Playboy har Colleen Shannon haft hele verden som sin arbejdsplads som diskjockey på klubber verden over.
I den egenskab kalder hun sig 'Verdens mest Sexede DJ'.
Du kan se meget mere af Colleen Shannon på hendes website djcolleenshannon.com.
Identiteten på den mand, Shannon er sigtet for at forsøge at smugle ind i Usa er ikke blevet oplyst, men Amy Tang, der booker Shanon til dj-jobs i Canada siger, at Colleen Shannon ikke har en canadisk kæreste.
Angiveligt er Shannon blevet løsladt og afventer nu et kommende retsligt efterspil.
Hvis hun findes skyldig i menneskesmugling, risikerer hun op til ti års fængsel.
