Persondata politik

'Mor-joke' fik rigmandssøn til at eksplodere

Amok med støvsugerrør på ven: Det var en 'mor-joke', som fik en 20-årig rigmandssøn til at gå amok på en tidligere efterskolekammerat

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

RETTEN I LYNGBY (ekstrabladet.dk): 20-årige Oliver Maximillian Galmond, søn af den kendte erhvervsadvokat Jeffrey Galmond, som i en årrække var i ordensmagtens søgelys for økonomisk svindel i millionklassen, stod i dag tiltalt for vold og en række overtrædelser af færdselsloven.

Læs også: Se også: Dansk advokat renses i hvidvasksag

Det var tilsyneladende noget så banalt som en 'mor-joke', der fik den unge Galmond til at gå til angreb på en tidligere efterskolekammerat den 5. juli 2012 i hans lejlighed i Lyngby. Det forklarede en tredje part, der overværede voldsepisoden, i dag i retten.

Ifølge vidnet havde Galmond og ofret talt frem og tilbage om flere usammenhængende ting i en hash-tåge. Samtalen endte brat med, at Galmond gik til angreb på ofret og slog ham flere gange i ansigtet, da snakken faldt på hans mor.

Og inden det lykkedes vedkomne at flygte ned ad en trappe for at komme ud af lejligheden og væk fra Galmond, hev den unge mand fat i et støvsugerrør, som han slog forurettede 2-3 gange med i baghovedet.

Læs mere: Se også: Rigmandssøn tiltalt for vold og spirituskørsel

Galmond hovedrystende uenig
- Den sad godt hva?

Det var, ifølge ofret, den kække bemærkning, som Galmond havde kvitteret med efter, at han havde slået ham i ansigtet. Den påstand kunne den unge advokatsøn dog kun ryste på hovedet af.

Udover det fortalte ofret, at Galmond tydeligt var så påvirket af stoffer, at han rystede, da de mødtes - endnu en påstand som den unge advokatsøn tydeligvis ikke var enig i.

Da Galmond selv blev afhørt i retten, fortalte han dog en helt anden version af episoden. Her var det efterskolekammeraten, der havde opført sig helt 'umenneskeligt' og provokerende. Og da Galmond bad ham om at forlade lejligheden, blev han mødt af en skalle og flere slag og spark.

Dette udsagn blev dog ikke bakket op af øjenvidnet.

Skal mentalundersøges
Sagen, der skulle være afsluttet i dag, er blevet udskudt, da et vidne udeblev, og fordi den unge Galmond skal mentalundersøges.

Det kan muligvis tyde på, at Galmond har haft mentale problemer, som kan have været en medvirkende faktor på den spirituskørsel og det hashforbrug, som han i dag erkendte sig skyldig i.

Han nægtede sig dog skyldig i voldstiltalen, men erkendte, at der havde været tumult mellem ham og efterskolekammeraten, men at det havde været i nødværge.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik