Der er stor opbakning til Cafe Viking på Nørrebro her til aften, hvor
besøgende er kommet for at støtte Jane Birgitte Pedersen i kampen mod at
betale beskyttelsepenge til bandemiljøet.
De vil ikke finde sig i, at det finder sted i et retssamfund, som vi har i Danmark.
De er alle enige om, at der skal gøres noget fra myndighedernes side nu. Men der er delte meninger om, om der overhovedet vil ske noget.
Læs også: Se også: Truet værtshusejer: - Jeg frygter ingenting

Tanja Nielsen, 30, Nørrebro
- Jeg synes, at det forfærdeligt og ikke acceptabelt. Derfor er jeg også mødt
op i dag for at støtte op om det og vise, at det er godt gået, at nogen tør
at 'smide bukserne', skulle jeg til at sige.
- Hvad forventer du, at der sker fremadrettet?
- Jeg håber, at der kommer noget mere samarbejde mellem de forskellige værtshuse og butikker i mellem. Og jeg håber, at der er flere, der tør at stå frem, så politiet kan arbejde lidt bedre med det.
- Er det første gang, at du høre om sådan et tilfælde på Nørrebro?
- Nej, det er det ikke. Man har hørt det florere rundt omkring. Men der er jo ikke rigtig nogen, der tør at stå frem.
Læs også: Se også: Politiet har kun få sager om afpresning

Søren Østergaard, 49, Hillerød
- Jeg synes, at det er absurd, at vi kan opleve et Danmark, hvor der er nogen,
der skal betale penge for at have et godt sted. Det er ikke acceptabelt.
- Hvor har du hørt om det, der er sket mod Cafe Viking?
- Jeg har hørt det over Facebook, så jeg kommer her for at sympatiserer. Jeg har aldrig været her før.
Læs også: Se også: Stenkast og rudeknusning: Værtshuse forsøgt afpresset

Anne Christiansen, 51, Østerbro
- Jeg synes, at det er forfærdeligt, det der er sket.
- Hvad forventer du, at der sker fremadrettet?
- Jeg håber, at der er nogle politikere, der vågner op. Det skal ikke kunne lade sig gøre, at nogle forskellige bander eller hvem-som-helst skal have beskyttelsespenge af erhversdrivende.
- Er det første gang, at du høre om sådan et tilfælde på Nørrebro?
- Nej. Det er det ikke. Den har jo været oppe vende rundt omkring.
Min sag: Se også: Støt Café Viking. Nej til bøller - ja til øller!

Anders Søberg, 29, Nørrebro
- Jeg synes, at det er forfærdeligt, at det kan ske i retssamfund som vores.
Og kan true små forretningsdrivende på den måde.
- Hvad forventer du, at der sker fremadrettet?
- Jeg forventer, at der kommer en god opbakning i aften. Og ellers at der er mange masser, der viser, at det her vil vi ikke acceptere hverken i vores kvarter eller på landsdækkende plan. Ellers også at politiet går ind i det, og får sat en stopper for det.
- Er det første gang, at du høre om sådan et tilfælde på Nørrebro?
- Ja, det er det faktisk.
Hvad synes du om, at erhvervsdrivende bliver truet til at betale beskyttelsespenge?
