Persondata politik
112

Bortvist for trusler inden Batman-massakre

James Holmes, 24, er sigtet for drab på 12 personer i forbindelse med et masseskyderi i USA

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Få uger før masseskyderiet i en biograf i Colorado, var den formodede gerningsmand, 24-årige James Holmes, blevet bortvist fra sin skole, fordi han var kommet med trusler, som blev meldt til politiet.

Det fortalte anklager Karen Pearson under et retsmøde i Arapahoe County, hvor en apatisk og fraværende James Holmes også var til stede.

- Holmes fremsatte trusler, og de blev anmeldt til politiet, fortæller anklageren uden at komme ind på det nærmere indhold af truslerne.

Hun tilføjede, at politiet efter episoden konfiskerede Holmes' nøglekort, der gav ham adgang til Anschutz Medical Campus, hvor han var indskrevet på et phd-program. Holmes fremsatte ifølge anklageren truslerne, efter han dumpede en mundtlig eksamen den 7. juni.

James Holmes er sigtet for drab på 12 personer i forbindelse med masseskyderiet under premieren på den nye Batman-film den 20. juli. 58 andre blev såret ved episoden, der er én af de blodigste masseskyderier i USA’s historie.

Holmes blev anholdt på parkeringspladsen ved biografen i Denver-forstaden Aurora umiddelbart efter den blodige massakre. Han overgav sig til politiet uden modstand. Inden angrebet var han kun kendt af politiet for én mindre færdselsforseelse.

Han var til gengæld et velkendt ansigt blandt universitets psykologer. Lynne Fenton, som er leder af en enhed for mental sundhed på University of Colorado, havde haft Holmes som patient og advarede politiet, fordi hun var bekymret for den unge studerende.

Holmes er fængslet i isolation i Arapahoe County-fængslet, mens anklageren tager stilling til, om han skal kræves idømt dødsstraf.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik