Persondata politik

Rigsadvokat: Ok at Møllehave blev lagt i håndjern på jorden

Da Møllehave blev lagt i håndjern og ned på jorden, blev der ikke brugt politivold, konkluderer Rigsadvokaten

« Forrige
Næste »

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Anholdelsen af forfatter, præst og foredragsholder, Johannes Møllehave, foran D'Angleterre sidste år skyldtes udelukkende hans egen adfærd - og politiet brugte ikke unødvendig eller uforsvarlig magt.

Sådan lyder Rigsadvokatens sidste ord i sagen, skriver Ekstra Bladet søndag.

Læs også: Se også: Johannes Møllehave anholdt: - Jeg truede ikke nogen!

Afgørelsen kommer, fordi Politiklagenævnet mente, at politiet havde været for voldsomme, da det anholdt Møllehave. Statsadvokaten var uenig - og det sendte sagen til Rigsadvokatens bord, som nu bakker Statsadvokaten op.

- Statsadvokaten fandt på baggrund af vidneudsagn, at episoden opstod, fordi Johannes V. Møllehave efter gentagne opfordringer nægtede at forlade Hotel D'Angleterre, lyder det indledende i afgørelsen, skriver Ekstra Bladet.

Læs også: Se også: Johannes Møllehave anholdt: - Jeg truede ikke nogen!

Rapporten konkluderer, at Møllehaves egen opførsel tilspidsede situationen og førte til anholdelse. Og at mærker efter håndjernene skyldtes, at han ikke forholdt sig i ro.

Den 74 årige Møllehave og en ven havde tilbragt en aften i april 2011 på luksushotellets restaurant, men lavede så meget larm, at politiet blev tilkaldt. Det endte med, at betjente lagde Møllehave i håndjern på jorden.

Senere fik han en bøde på 600 kroner for at forstyrre den offentlige ro og orden.

Møllehave klagede samtidig over politiets metoder og kaldte det politivold - blandt andet viste en undersøgelse på skadestuen efter anholdelsen, at han havde skader på ryggen efter slag.

- For mig at se så svarer det, jeg har gjort, til en trafikforseelse, og man slår da ikke på en mand, der kører for hurtigt, siger Johannes Møllehave til Ekstra Bladet.

Han valgte allerede efter Nævnets afgørelse at lægge sagen bag sig for ikke at skabe mere hysteri omkring den.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik