Politiiet i Quebec, Canada, oplyser, at den 30-årige brud Maria Pantazopoulos
druknede, da hun skulle fotografes i sin brudekjole.
Efter at være blevet taget af strømmen, røg hun i et virvlende vandfald, og på kort tid var hun ude af syne for fotografen.
Venner fortæller til Daily Mail, at hun gjorde som mange andre brude og deltog i et ritual 'Trash the Dress', hvor man billede for billede ødelægger kjolen.
Hendes sidste ord blev:
- Jeg glider, jeg glider, jeg glider, skriver CBC.
Maria Pantazopoulos blev gift 9. juni, men først senere skulle hun have taget billederne. En ven fortæller om bevæggrunden:
Blev fundet af dykker
- Hun var en rigtig sjov pige, og ville ikke bare have, at hendes brudekjole
skulle gemmes væk i skabet, siger Leeza Pousoulidis.
Fotografen Louis Pagakis fortæller til en lokal, canadisk tv-station, at han gjorde alt, hvad han kunne, for at redde den nygifte brud.
- Hun havde sin kjole på, og hun bad mig om at tage nogle billeder, mens hun svømmede i floden.
- Hun gik i, men hendes kjole blev tung, hvorefter den trak hende ned.
Maria Pantazopoulos blev senere fundet død ud for en lille ø nord for Montreal.
Det var en privat dykker, som deltog i eftersøgningen, der fandt hende.
