En sag om flere alvorlige brandstiftelser og grov hærværk mod en forretning på
Sjælland har taget en overraskende vending.
I første omgang havde ejeren fortalt til pressen, at han ikke anede hvem der stod bag, og at det måske var 'misundelseshærværk'.
Men efterfølgende er den 35-årige ejer selv blevet anholdt og sigtet for brandstiftelse af sin egen forretning af Nordsjællands Politi.
Skader for flere hundredtusinde kroner
Lige siden forretningens åbning i 2007 har den været plaget af flere omgange
hærværk og ildspåsættelser. Alene i 2012 blev den ramt af to ildebrande, og
ejeren udtalte, at han overvejede at lukke biksen, da der ikke var foretaget
anholdelser i sagen.
Han har sidenhen optrådt i forskellige medier, hvor han blandt andet har sagt, at han følte sig forfulgt. Yderligere har han selv estimeret, at omfanget af skaderne løber op i flere hundredtusinde kroner.
Men nu ser det så altså ud til, at han selv er gerningsmanden bag ildpåsættelserne - den seneste d.15 juli 2012, hvor hele forretningen brændte ned - og at han har gjort det for at indkassere forsikringspengene.
Til grundlovsforhøret I retten i Helsingør, som foregik bag lukkede døre og med navneforbud, blev han idømt 14 dages varetægtsfængsling.
