Et par 'midt i 40'erne' slap mandag aften mirakuløst fra et trafikuheld i
Valby.
Deres bil var den eneste indblandede i ulykken, der skete på Vigerslevvej.
- De har kun fået overfladiske skrammer, siger den centrale vagtleder, Michael Poulsen, fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk.
Det er endnu ikke til at sige, hvorfor chaufføren mistede herredømmet over bilen, der endte på taget.
- Men de kunne selv komme ud af bilen.
Der bliver nu taget en blodprøve af føreren, selvom der ikke umiddelbart er tegn på, at han har været beruset.
- Vi skal bare være sikre i vores sag, siger Michael Poulsen.
