Brødrene Ewen Beaton og Jamie Beaton samt deres veninde Gracie Mackay er for
et par dage siden døde efter en tragisk ulykke i en skotsk sø. Drengenes far
er savnet.
Børnene druknede på tragisk vis, da deres båd kæntrede, skriver avisen Daily Mirror. Børnene var mellem 2 og 8 år.
Modig søster
Den døde piges søster Callie præsterede at svømme 500 meter ind til land
sammen med hendes far, som også var med på kanoturen.
- Det er utroligt, at Callie svømmede helt ind til land. Det er meget modigt af en lille pige at svømme den lange tur, fortæller kyst-livredderen Peter Godding til Daily Mirror.
På land fik de tilkaldt et redningshold.
Redningsholdet tog ud for at finde besætningen fra den kæntrede kano. Det lykkedes dem af hive børnene op fra vandoverfladen, men de var i bevidstløs tilstand. Senere døde de på hospitalet.
Faren blev ikke fundet under redningsaktionen, før den blev indstillet på grund af uvejr.
Børn bar redningsveste
De to fædre var med deres i alt fire børn på kanotur nord for deres hjemby
Inverness i det nordlige Skotland, da deres kano kæntrede på søen Gailoch.
Børnene bar redningsvest, og derfor blev de i vandoverfladen. Desværre havde de fået hovederne under vand og var derfor bevidstløse, da de blev reddet op.
En 34-årig hørte på land om de kæntrede personer. Han hjalp derfor med at lede efter de kæntrede. Han fandt Gracie Mackay.
- Hun var bevidstløs. Hun havde sin redningsvest på, som holdt hende flydende, men den holdt ikke hendes hoved over vandet. En helikopter samlede hende derefter op fra båden, fortæller manden til Daily Mirror.
Alle i nærområdet er dybt berørte af tragedien.
