Aarhusianske Jes Busk er hidsig. Og ganske overrasket over, at en flok drenge
ved højlys dag i Århus kan finde på at rende med hans motorcykel, mens han
tager sig en lur.
- Jeg bor i stuen, så det er sket lige foran næsen på mig nærmest. Det er så frækt, lyder det fra manden, der blev vækket af genboen, som fortalte hvad der var sket. Derefter løb han ud for at se, om han kunne fange tyvene. Men de var væk.
Tog billede af tyvene
Tyveriet skete ved 14-tiden i eftermiddag og Jes Busk formoder at tyvene har
brudt tændingslåsen op. Derefter har tyvene slæbt motorcykel gennem en af de
mest trafikerede gader i Aahus.
- Man er altså ligeglad med det hele, hvis man gør sådan noget ved højlys dag.Der var heldigvis en vågen borger, der stod på fortovet overfor. Han var så kvik at tage et billede, fordi han kender de rødder, der gjorde det. De går på en skole i nærheden og plejer at lave ballade, siger han og fortsætter:
- Nu skal politiet bare finde dem - og forhåbentlig også min elskede motorcykel, lyder det.
Jes Busk har for kort tid siden meddelt ekstrabladet.dk, at motorcyklen igen er i hans varetægt. Politiet har anholdt den ene af tyvene, mens den anden stadig er på fri fod.
