Persondata politik

Fem piger overfalder 15-årig

Sparkede ung pige i maven og rev hende i håret i Lovparken i Køge

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En 15-årig piges lørdag aften endte voldsomt ubehageligt, da hun efter eget udsagn fuldstændig umotiveret blev overfaldet af en gruppe jævnaldrende piger i Køge.

Ifølge politianmeldelsen til Midt- og Vestsjællands Politi gik den unge kvinde lørdag aften mellem klokken 21.30 og 22.15 i Lovparken med to veninder.

Pludselig dukkede fem højtråbende og fulde piger op fra et grønt område i Lovparken.

Faldt om på jorden
De rev den 15-årige kraftigt i håret, så hun faldt om på jorden. Her sparkede de hende i maven. Det lykkedes dog til sidst pigen og hendes veninder at flygte fra stedet.

Den 15-årige har forklaret politiet, at pigegruppen var aggressive og meget fulde, og det virkede som om, de kun var ude på ballade.

Selv om overfaldt skete lørdag aften tog pigen først kontakt til politiet søndag formiddag.

- Hun har tilsyneladende ikke haft overskud til det før, siger Lene Schjødt Madsen, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, til ekstrabladet.dk.

Bad pigen om at gå på skadestuen
Hun kender ikke til den 15-åriges tilstand efter overaldet, men fortæller, at politiet ved anmeldelsen bad hende om at gå på skadestuen.

- Er der sket lignende episoder i det område?

- Det er ikke første gang, det sker, men det kan jeg ikke udtale mig om.

- Er der tale om en pigebande?

- Det vil jeg ikke kalde det. Det er noget, vi skal undersøge nærmere, før vi kan sige sådan noget.

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner i sagen.

Den 15-årige piges signalement af overfaldspigerne:

A: Kvinde, anden etnisk herkomst end dansk, muligvis tyrkisk, talte dansk med accent, ca. 15-17 år, 170-175 cm, kraftig af bygning, havde ”bildæk” ved maven, langt mørkt/brunt hår, glat ned til midt på ryggen. Iført lyserød top, mørke stramme bukser, mørk åbenstående jakke/trøje. Intet om sko.

B: Kvinde, anden etnisk herkomst end dansk, muligvis tyrkisk, talte dansk med accent, ca. 15-17 år, 160-165 cm, almindelig af bygning, mellemlangt, glat affarvet/blondt hår. Iført mørkt tøj, bukser, top og jakke.

C: Kvinde, anden etnisk herkomst end dansk, 15-17 år, almindelig af bygning, intet vedr. beklædning mv.

D: Kvinde, anden etnisk herkomst end dansk, 15-17 år, almindelig af bygning, intet vedr. beklædning mv.

E: Kvinde, anden etnisk herkomst end dansk, 15-17 år, almindelig af bygning, intet vedr. beklædning mv.

Henvendelse til politiet kan ske på telefon 114.

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller 1224@eb.dk

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik