Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Soldaters mindesten overhældt med maling

Ny mindesten for soldater udsat for hærværk kort før officiel præsentation i Aarhus. Anonym gruppe står bag.

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Seneste i EKSTRA

 

På soldaternes flagdag valgte en gruppe anonyme at udsætte en ny mindesten for soldater i Afghanistan for hærværk. Natten til onsdag blev mindestenen overhældt med maling, skriver Jyllands-Posten.

En gruppe, der kalder sig 'Anonymous Denmark', har påtaget sig skylden for malingen på mindestenen, der skulle offentliggøres for aarhusianerne klokken 10:30 i Mindeparken.

- Her i nat har vi skændet jeres barbariske mindesmærke, som I har placeret til ære for den pinlige krig i Afghanistan, som, alle ved, for længst er tabt, skriver gruppen ifølge Jyllands-Posten.

Avisen modtog en pressemeddelelse fra gruppen Anonymous Denmark, der mener, krigen er "barbarisk".

- Vi skammer os over at bo i et land, hvor militarismen hersker så uimodsagt og i fuld fordragelighed, står der.

- Vi kan bekræfte, at der er sket hærværk mod mindestenen. Det skulle være noget med maling, siger politikommissær ved Østjyllands Politi Mogens Brøndum til Jyllands-Posten.

Malingen blev dog fjernet og stenen præsenteret planmæssigt, men Thomas Medom, der er Rådmand for Sundhed og Omsorg og politisk ordfører for SF i Aarhus Byråd, fordømmer hærværket.

- Det er fuldstændig respektløst overfor de familier og de mennesker, der har deltaget i krige og missioner i udlandet. Gerningsmændene til hærværket er langt ude, skriver han i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne slå fast, at selvom jeg ikke synes, det var rigtigt at gå i krig i Afghanistan og Irak, opfatter jeg denne handling som fej og kujonagtigt, fortsætter han.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik